Billederne var lettere grynede, kvaliteten var svingende, men fokuspunktet for fotoserien var ikke til at tage fejl af - supermodellen Lykke May i et utal af intime sex-scenarier.
De legendariske katteøjne misser skælmsk til fotografen, imens en ung blondine slikker på supermodellens bryster. Henslængt på en jernseng krænger en henført Lykke May en pink dildo ind i kroppens åbninger...I oktober sidste år fik verden en hel ny side (i alt 45 nye sider) af den danske supermodel at se, da en række gamle privatfotos blev lækket på nettet.
SE BILLEDERNE: Så meget er Lykke Mays barm vokset
- Jeg havde naturligvis helst været fri for, at de her gamle billeder af mig var blevet lagt ud, det siger sig selv. Men det er sket for mange før mig, og jeg er helt sikkert ikke den sidste i verdenshistorien, det sker for. Men fuck, hvor er det dog nedtur, sagde Lykke May til bt.dk i 2011, da sexskandalen kørte på sit højeste.
- Den sag stjal min uskyld, reflekterer supermodellen i dag i et eksklusivt interview med modemagasinet Covers redaktionschef Chris Pedersen.
Anledningen til interviewet er bl.a supermodellens runde fødselsdag (hun fyldte 30 år i lørdags, red.), Mays entré i kunstverdenen, og modellens mod på at pryde maj-nummeret af mandebladet Playboy, kun iklædt (med egne ord) 'lidt lipgloss og en stol'.
- ...Dette var en måde at få skabt nogle smukke fotos af mig selv. Jeps jeg er nøgen, men jeg er stolt af dem. De er supersmukke, siger Lykke May om de pikante Playboy billeder til Cover.
SE BILLEDERNE: Så meget er Lykke Mays barm vokset
Beslutningen om at ride på noget, der ligner en kæmpe banan på forsiden af det legendariske mandeblad Playboy, blev dog ikke truffet i en rus af ungdommeligt overmod.