For bare et par årtier siden kunne det være noget af en prøvelse at drikke vinene fra Roussillon, det lille sydfranske vinområde lige ned til den spanske grænse.
Der var meget ofte tale om udvandede, spidse og ucharmerende bællevine, som ikke var værd at beskæftige sig med.
Sådan er det ikke længere. I de seneste år har man vendt masseproduktionen af sur og dårligt lavet vin ryggen, og i dag fremstår Roussillon som et af de områder i Frankrig, hvor udviklingen har mest fart på.
Hvad angår mængde hører områdets vinproduktionen dog stadig til i miniput-klassen. Roussillon er Frankrig niende-største vinområde med kun to pct. af landets samlede produktion. Af den vin, der laves, ender beskedne to pct. i Danmark. Til sammenligning eksporteres hele 35 pct. til Holland.
Når der sælges så forholdsmæssig lidt Roussillon-vin i Danmark, skyldes det hovedsageligt, at vinene for langt størstedelens vedkommende importeres til landet af mindre - ja nærmest små vinimportører, mens de store, supermarkederne - dem, der virkelig batter - ikke har vist den store interesse. Producenterne skal kunne præstere en vis mængde for at være interessante for supermarkeder og større importører. Det er i hvert fald ikke vinene, som er problemet. Kvaliteten har fået et kolossalt løft, og i dag satses der bredt på gode, vellavede vine - lige fra de lette, charmerende til vine med krop og masser af struktur. Nogle af de bedste findes inden for appellationen Côtes du Roussillon Village, Còtes du Roussillon Villageles Aspres og Côtes du Rouissillon Tautavel. Allesammen lokaliteter, som ligger i det bjergrige bagland. Udvikling i Roussillon tog for alvor fart, da flere velrenommerede vinfirmaer i 19880erne og 1990erne fik øje på områdets potentiale. Det skete samtidig med, at jordpriserne var i bund. Så der blev i stor stil investeret i vinmarker og det nødvendige produktionsudstyr.
Det var samtidig en øjenåbner for de lokale vinbønder. I stedet for at sælge høsten til det lokale vinkooperativ, begyndte mange at lave vin selv, og i dag er henved 80 pct. af de 4.500 vinbrug i familie-eje.
Roussillon-vinenes identitet skyldes i overvejende grad områdets geologiske forhold. Her - for foden af Pyrenæerne - i dalen, hvor floderne Agly, Têt og Tech løber gennem landskabet og ud i Middelhavet, er undergrunden utrolig varieret. Nogle steder er den sandet og stenet, andre steder gror vinstokkene på kalksten, granit, skifer og ler. Og ofte i et miks.
Og så er klimaet som skabt til vindyrkning. Et normalår med regn i foråret og efteråret, en lang tør sommerperiode - og dertil cirka 2.500 solskinstimer årligt - er optimalt for druerne.
Men vejrguderne kan også drille i Roussillon. I 2010 så meget, at høsten blev en skuffelse. Mangel på vand i den periode, hvor druerne udvikler sig mest, reducerede det gennemsnitlige udbytte med cirka 30 pct. Til gengæld kunne man glæde sig over en fremragende druekvalitet. Så der er noget at glæde sig til, når vinene lander ude hos forbrugerne om et år eller to.
(B.T. var inviteret til Roussillon af Sopexa)
