Politiet har spildt millioner af kroner på at få hjælp af revisorer under efterforskningen af selskabstømninger. Det mener to advokater, der har arbejdet som forsvarere i flere af straffesagerne.

- Omkostninger til revisionsberetninger har været utilstedeligt store, siger advokat Jakob Lund Poulsen.

I mange tilfælde har politiet hyret revisionsfirmaer for at få assistance, og det har været en dyr håndsrækning. Jakob Lund Poulsen nævner to sager som eksempler: I Guldsag II kostede det mere end 10 millioner kroner, og i det såkaldte Kruma-kompleks blev der brugt cirka 12 millioner på noget, som mere eller mindre løb ud i sandet, fortæller han.

/ritzau/