»Jeg er kun glad for, at betjenten var i kiosken den dag. Hvis han ikke havde været der, var min datter måske blevet slået ned.«
Helle With lægger ikke fingrene imellem, når hun udtaler sig om den fatale aften i november sidste år. Aftenen hvor en politibetjent skød og dræbte en 17-årig dreng under et røveri i en DSB kiosk i Ølby. Helle Withs datter stod nemlig bag kasseapparatet, da de tre maskerede røvere brasede ind gennem glasdøren.»Jeg synes ikke, der er nogen retfærdighed i den her sag. Drengene kommer stadig i kiosken, og hun skal stå og servere mad for dem, fordi de ikke har fået forbud mod at komme der. De har ikke engang sagt undskyld. Det er så provokerende, at de stadig kommer derned, og det viser bare, hvor lidt samvittighed de har.«
Stemmen er fattet og kontant, når Helle With snakker om røveriet, der skete blot to uger efter, at datteren havde været udsat for et andet røveri bag den samme disk.
»Jeg håber, at betjenten går fri. Det er jo ikke sådan, at han legede John Wayne. Hvis man begynder at dømme politifolk for at bruge deres våben, hvad ender det så med,« spørger hun ud i luften.
Helle Withs nu 18-årige datter fik krisehjælp, efter hun stod ansigt til ansigt med de tre maskerede.
»Det har hjulpet, at hun fik krisehjælp, men hun har det skidt i dag, hvor hun skal vidne. Hun gør det, fordi hun vil hjælpe betjenten. Men hun og de to andre piger fra kiosken føler sig svigtet, fordi der ikke var nogen, der tænkte på dem i starten. Der blev kun skrevet om, hvor synd det var for røverne,« siger Helle With, der bor ved siden af den ene af drengene.
cwj
