Asger Jensby afviser alle anklager om skattesnyd.

LÆS OGSÅ
  • SE LISTEN: DET MISTER STEIN OG ANETTE
  • Stein Bagger malkede firmaet
  • Jensby brød sammen midt under interview med B.T.


  • Asger Jensby, formand for bestyrelsen i det skandaleramte IT Factory, er blevet hvirvlet ind i en sag om skattesnyd.

    Kilder oplyser til Jyllands-Posten, at skattecentret i Nærum i Nordsjælland har indledt en skattesag mod Asger Jensby, og at sagen vedrører en potentiel overtrædelse af straffelovens paragraf om forsætlig og særlig grov skatteunddragelse, som i yderste konsekvens kan give op til otte års fængsel.

    Men Asger Jensby afviser alle anklager om at han skulle have snydt.

    Til TV 2 News siger Asger Jensby, at nogen må have stjålet hans identitet og fusket i hans navn

    - På nuværende tidspunkt har jeg ikke fået bekræftet, hvad der er substansen i sagen. Jeg har ringet til Skat, der fortæller, at jeg skal henvende mit til politiet, siger Jensby til TV 2 News.

    - Den orientering jeg har fået indikerer for mig, at der er nogen, der har stjålet identiteten; dels for min kone og dels for min virksomhed Troja Private Eqiuty, fortæstter Asger Jensby, der nu har meldt den angivelige indentitetstyveri til politiet.

    Skattesagen vedrører angiveligt selskabet JMI Invest A/S, som ejer halvdelen af aktierne i det svindelhærgede IT Factory. Asger Jensby er største aktionær, bestyrelsesmedlem og desuden adm. direktør i JMI Invest, som han ejer sammen med den tidligere AaB-direktør Tom Matthiesen, komikeren Finn Nørbygaard og Peter Sølbeck.

    Sagen handler ifølge det oplyste om, at Asger Jensby har udstedt fakturaer til JMI Invest og ladet store beløb udbetale til sig selv, men undladt at oplyse det til skattevæsenet.

    Asger Jensby risikerer otte års fængsel, hvis han bliver dømt i sagen.

    LÆS OGSÅ
    • Bagger-sagen dag for dag: ALLE DE VILDE FORSIDER
  • BAGGERS OFRE: De blev OGSÅ revet med i faldet
  • Bagger-sagen: Hvor er alle pengene?
  • SE TV OG BILLEDER: Her lægges Stein Bagger i håndjern
  • PORTRÆT: Stein Bagger - læs alt om hans barndom
  • Han anholdt Stein Bagger
  • Finn Nørbygård :'Det er ik' for børn'