____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den er god nok. Politiet har anholdt to narkobanditter, der forsøgte at sælge heroin på Vesterbro i København. Det fremgår af politirapporten.

Der er tale om to personer, der blev set sælge 0,1 gram heroin til en "køber". Ved nærmere visitation blev der fundet yderlig 0,8 gram kokain, samt 1.700 kroner og 400 euro i kolde kontanter.Det, at politiet rent faktisk anholder narkopushere på Vesterbro, er noget af en afsløring - set i lyset af den sidste tids historier om, at betjentene i det narkobelastede lokalmiljø direkte har fået besked på at lade være med at jage pusherne.

Læs også:

Sagen er dog knap så enkel, forsikre Kaj Lykke Majlund, der er leder af Politiets lokalstation på Vesterbro, Station City.

- Der findes næppe en leder nogetsteds i landet, der ikke gerne ville have mere mandskab. Det ville jeg også gerne. Men jeg har det mandskab, jeg har. Og så er min opgave at prioritere ressourcerne, siger han og fortæller at det faktisk har givet resultat.

Læs også:

- Vi har i en periode haft fokus på blandt andet lomme- og tricktyveri i indre by. Den indsats har faktisk knækket kurven i forhold til det, så det er en indsats, der har båret frugt. Nu begynder vi så stille og roligt at flytte fokus tilbage på narkotikakriminaliteten, siger han.

Kaj Lykke Majlund forsikre dog om, at man som kriminel aldrig skal føle sig helt sikker.

- Det er altid sådan, at hvis vi ser en forbrydelse, så skal vi skride ind så hurtigt som muligt, hvilket vi naturligvis også gør, siger han.

Noget de to narkobanditter har måtte sande.