37-årige Glenn Mensel døde lørdag, da han styrtede ned med et fly på sin polterabend. Hans tilkomne sidder tilbage med tre børn.

En familie i Kolding blev lørdag ramt af en brutal tragedie.



Faderen i familien, 37-årige Glenn Mensel, kom aldrig hjem fra sin polterabend. Han styrtede i døden med det fly, der skulle have givet ham sit livs oplevelse. Så i stedet for bryllup samles familien nu til begravelse af den dræbte brudgom.

Hans enke sidder tilbage med tre børn på tre, fem og otte år.

Det skriver Ekstra Bladet mandag.

- Det er et hårdt slag for hende, og det er meget svært for hende nu. Det er selvfølgelig ikke let at være alene med tre børn i den alder, siger den dræbtes bror, Michael Jensen.



Det kommende brudepar blev borgerlig viet for en del år siden, men i maj havde de inviteret til stort kirkebryllup med fest for hele familien.

- Hun havde helt klart en drøm om at gå op ad kirkegulvet med Glenn, siger han til avisen.

Det var tilsyneladende et planlagt loop, der gik helt galt og endte med at koste den 37-årig brudgom livet.

Piloten på dødsflyet er en erfaren pilot som mirakuløs slap fra ulykken med livet i behold.