En mand blev fundet død i havnebassinet i Hundested i dag klokken 13.30

En 62-årig lokal mand blev her til eftermiddag fundet flydende rundt i havnebasinnet i Hundested på Nordsjælland.

Det oplyser Nordsjællands Politi over for bt.dk.

- Der er ikke nogen som helst tegn på, at der skal være sket en forbrydelse, siger vagtchef Anders Schütt til bt.dk.

Manden havde íkke en adresse i Folkeregistret, men han boede sandsynligvis på sin båd, som lå i havnen.

- Vi tror såmænd, at han er faldet over bord, siger Anders Schütt.

Politiet har underette mandens pårørende, og er nu i gang med at tale med folk på havnen og i byen for at få kortlagt mandens færden, så man kan komme med et bud på, hvor længe han har ligget i vandet.

Umiddelbart er manden ikke særligt medtaget, hvilket kan skyldes, at vandet er så koldt, at det konserverer liget.