Den 42-årige far og 37-årige mor i den såkaldte Brønderslevsag er kendt skyldige i omfattende vanrøgt, vold og sexovergreb på deres i alt ti børn.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Byretten i Hjørring har fundet begge forældre skyldige, fremgår det af en kendelse fra de seks nævninge og tre kvindelige juridiske dommere mandag aften. Dommen for sexovergreb gælder dog kun faderen, den 42-årige Harry Larsen

Ifølge bt.dk's reporter på stedet virkede forældreparret upåvirkede, da de modtog dommen. Moderen, Tina Jensen på 37, sad og tegnede kruseduller, mens dommeren læste op om de mange elendigheder, hun og hendes mand har budt de ti børn.

LÆS DOMMEN HER: Udskrift af retsbog (PDF-fil)

Misbrug, tæsk og et liv i ekstrem uhumskhed var dagligdagen for de sammenbragte børn i alderen to til 19 år. Det er blandt andet kommet frem under retssagen, at år blev manet ud til stalden af sine to yngre brødre, da hun på farens ordrer skulle bedækkes af en hest. Faren er dog ikke blevet kendt skyldig i netop den episode, da det er børnenes ord mod hans. 

Inden dommen blev afsagt her til aften ankom den ældste søn Martin på 19 år til retten i selskab med sin plejefar. Martin satte sig i det fjerneste hjørne i retten langt væk fra de pladser, som hans forældre indtog nogle minutter senere.

Parret er stort set dømt skyldige efter hele anklageskriftet i Brønderslevsagen. Kun et mindre forhold om voldstrussel er faren frifundet for, ligesom der sker frifindelse for vold på grund af fejl i anklageskriftet. Men faren er altså fundet skyldig i vanrøgt, omfattende vold og sexovergreb. 

Den endelige straf fastsættes først den 21. juni.

Brønderslevsagen startede ved retten i Hjørring den 28. april i år. Parret har været varetægtsfængslet siden sidst i februar 2010. Straks herefter blev deres mange børn tvangsfjernet.

Familien kom oprindelig fra Lolland, men havnede i Nordjylland efter et kort ophold i Skanderborg. Det var ikke mindst de røde advarselslamper herfra, der burde have fået Brønderslev Kommune til at reagere. 

Det skete bare ikke.

Vanrøgtssagen blev kendt, da farens biologiske datter, Michelle, på en kold dag i februar sidste år flygtede fra huset i Serritslev ved Brønderslev og kontaktede sin mor, som hun ikke havde talt med i tre år.

I telefonen fra en tilfældig café i Vrå sagde hun til sin mor på Sjælland, at far ville slå hende ihjel. 

Så kørte sagen. I sidste uge blev den uhumske bolig i Serritslev jævnet med jorden næsten samtidig med, at landsbyen skulle holde sin årlige sommerfest. Ejendommen er på tvangsauktion overtaget fra den berygtede handelsmand Låsby-Svendsen, der lejede huset ud til Brønderslevfamilien.