Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Nordsjællands Politi har tirsdag anholdt en 34-årig mand i forbindelse med et knivstikkeri mod to søstre i Helsingør mandag morgen.

Manden sigtes for drabsforsøg, oplyser politiet en pressemeddelelse.

Den 34-årige kontaktede sammen med sin advokat selv Nordsjællands Politi. Han bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag.

Politiet modtog anmeldelsen om knivstikkeriet 6.54 mandag morgen. Knivstikkeriet skete på Sporegangen i Helsingør.

Efterfølgende blev de to kvinder kørt på hospitalet.

Da den ene kvinde skulle køres i en ambulance til Rigshospitalet, resulterede det i, at en ledsagende motorcykelbetjent kom voldsomt til skade i en trafikulykke.

Han kørte op i en bil bagfra, men blev senere meldt uden for livsfare.

Også de to søstre er meldt uden for livsfare.

/ritzau/