Helena Christensen fortæller i et interview med Style Magazine, hvordan barndommen til tider blev rigtig familiesocial.

Helena Christensen havde måske ikke den mest konventionelle barndom, men den lyder hyggelig. I et interview med Style Magazine fortæller den 42-årige eks-supermodel om en barndom, der mest af alt foregik på farten.

- Vi rejste konstant. Altid i en eller anden lufthavn et eller andet sted, sad jeg op af min søster, mens vi sad på en kuffert. Der var aldrig noget, der var planlagt. Min mor ville sidde ved siden af en, som hun lige havde mødt i et tog, og det næste der sker er, at  vi rejser tværs over verden for at besøge vedkommende.

Familiebade

- Vi var altid sammen. Vi tog endda familiebade sammen. Det føles som om, at vi lavede en masse ting. Var min barndom normal? Måske ikke, siger Helena i interviewet og understreger, at barndommen måske ikke var normal, men den var lykkelig.
  
Stadig genert
Selvom Helena senere blev supermodel, var hun en ret genert pige som barn. Det forsøgte hendes mor at kurere med et teaterkursus, hvor Helena kunne lære at udtrykke sig selv. Men det hjalp måske ikke så voldsomt.
 
- Da jeg var helt lille, var min søster og jeg børnemodeller. Af en eller anden årsag generede det mig slet ikke. Genertheden var mere overfor andre folk, jeg ville hellere observere end involvere mig. Ofte i dag, sker det, at når jeg er i en gruppe af mennesker, så ender jeg med at stå i hjørnet og kigge ind, fortæller den 42-årige supermodel.