45 cm. – så lille blev Megan Fox’s talje, da hun under indspilningerne til hendes nye film, Jonah Hex, blev strammet ind i korset.

Men hvor andre ville kaste op og få kvælningsfornemmelser, var Megan Fox ganske tilfreds med den ekstremt smalle talje.

- Jeg kunne godt lide det. Det var faktisk ret opløftende, hvis jeg skal være helt ærlig. Man bliver vant til det. Efter et par timer, tænker du ikke over, hvor stram den egentlig er, fortæller skønheden, der ikke kunne indtage meget føde, mens sparsomme undertøj var på.

- Men du kan ikke spise noget, fordi der ikke er mulighed for at maven kan udvide sig. Du kan heller ikke drikke noget. Jeg gjorde den fejl, at jeg havde en kaffe med pisket fløde på toppen. Det var en virkelig dårlig idé, fortæller Megan Fox.

Folkene bag filmen var dog en anelse nervøs for, om Megan kunne klare den svindende talje.

- For at være ærlig, så ville de ikke stramme mig så meget ind, fordi de var urolige for, om det ville blive for stramt. De var bange for, at jeg ville besvime, men jeg ville bare gerne have, at det var så stramt som overhovedet muligt, siger Fox.