Landsholdsforwarden trives med den offensive og fysiske stil i DEL.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- Det perfekte bytte, siger Julian Jakobsen om skiftet fra svensk til tysk ishockey.

- DEL er mere offensiv og fysisk med de mange nordamerikanske spillere og trænere end den svenske liga. Der tackles mere og spilles hårdere, og det passer mig fint, siger Hamburg Freezers’ 25-årige forward, som rejste sydpå efter tre år i Södertälje.

- Jeg har en ét plus ét års kontrakt. Klubben kan sige den op efter det første år. Efter hvad jeg hører, vil de gerne beholde mig, og jeg er glad for at være der.

Hamburg Freezers med landsholdsduoen Daniel Nielsen og Julian Jakobsen har vundet de sidste fem kampe og ligger på trediepladsen. Efter en pointtørke på ti kampe har Julian Jakobsen igen fået gang i produktionen og står på otte point (to mål og seks assist).

Landsholdets kaptajn, Morten Green, Hannover Scorpions, spiller også sin første sæson i DEL og er positivt overrasket.

- Jeg er glad for, at jeg tog chancen. Der er gode vibrationer på holdet. Målet er Top 10, og vi ligger i øjeblikket på en delt tiendeplads. Sidste sæson blev Scorpions nr. 14 og sidst, siger veteranen, der blev kåret som bedste danske spiller i VM.