Dyrt eller discount - der er det samme indeni

Se listen over de billige luksusvarer

  • KLIK dig videre og få stjernekokkens bedømmelse

    Stjernekokken Wassim Hallal tester fødevarer for B.T. (Foto: Brian Rasmussen) Se stort billede

  • Kiks i Fakta

    Bisca digestive: 29,88 kr./kg.Hyggestund digestive: 13,38 kr./kg.Besparelse: 58,6 procent.Kokkens kommentar: 'Der er ingen forskel. Selv trykket på kiksene er ens. Det er helt sindssygt med den prisforskel.' (Foto: Brian Rasmussen) Se stort billede

  • Mælk i Kvickly Xtra

    Arla Lærkevang: 5,95 kr./kg.Xtra: 3,50 kr./kg.Besparelse: 41,2 procentKokkens kommentar: 'Den dyre virker lidt mere fed og fyldig end den billige. Men det er ikke alle, der kan smage forskel.' (Foto: Brian Rasmussen) Se stort billede

  • Kammerjunkere i Bilka

    Bilkabagerens kammerjunkere: 60,00 kr/kg. Tylstrup mini: 37,00 kr/kg.Besparelse:38,3 procentKokkens kommentar: 'De er dyre dufter en anelse mere af vanilie, men det kan skyldes, at de er større. Man får en større portion duft og smag i hver mundfuild. Men forskellen er marginal.' (Foto: Brian Rasmussen) Se stort billede

  • Rullepølse i Bilka

    Defco klassiker: 222,22 kr./kg.Daily: 71,00 kr./kg.Besparelse: 68,1 procent.Kokkens kommentar: 'Her er der tydelig forskel. Men den billige version er bedst. Der er mere reelt kød, den smager af mere og er mere let tyggelig. Den dyre er helt tyggegummi-agtig. Det er sindssygt, at man kan lave så dårligt et produkt til den pris.' (Foto: Brian Rasmussen) Se stort billede

  • Rugbrød i Bilka

    Herkules: 17,00 kr./kg.Budget: 7,90 kr./kg.Besparelse: 53,5 procent.Kokkens kommentar: 'Det billige brød er en anelse mere tørt, men det kan sagtens skyldes, at det er længere tid siden, det er produceret. Ellers virker de helt ens.' (Foto: Brian Rasmussen) Se stort billede

  • Lagkagebunde i Bilka

    Karen Volf: 71,80 kr./kg.Kokkens Køkken: 41,46 kr./kg.Besparelse: 42,3 procent.Kokkens kommentar: 'De er fuldstændig ens. Jeg fi nder ikke en eneste forskel i hverken udseende, duft eller smag.' (Foto: Brian Rasmussen) Se stort billede

  • Spareribs i Bilka

    Jensens spareribs: 85,64 kr./kg.Barbeque spareribs: 74,95 kr./kg.Besparelse: 12,5 procent.Kokkens kommentar: 'Den eneste forskel er, at de dyre stykker er lidt mere ensartede i størrelsen. Ellers er de fuldstændig ens.' (Foto: Brian Rasmussen) Se stort billede

  • Juice i Kvickly Extra

    Rynkeby appelsinjuice:fra koncentrat 14.95 kr./l.Coop appelsinjuice: 9,95 kr./l.Besparelse: 33,4 procent.Kokkens kommentar: 'Man kan dufte, at de begge to er lavet på koncentrat, men der er en lille forskel. Den billige er lidt mørkere og smager en anelse kraftigere, fordi den har fået mere koncentrat. Den dyre er mere vandet.' (Foto: Brian Rasmussen) Se stort billede

  • Mayonaise i Fakta

    Graasten mayonnaise: 66,33 kr./kg.Mayonnaise i flaske: 22,38 kr./kg.Besparelse: 66,3 procent.Kokkens kommentar: 'Der er lidt mere syre i den dyre, mens den billige er mere varm og rund. Men det er ikke en stor forskel.' (Foto: Brian Rasmussen) Se stort billede

Forrige knap 01|02|03|04|05|06|07|08|09|10 Næse knap

Billige fødevarer er ofte identiske med langt dyrere mærkevarer, så der er ingen mening i at betale mere, mener topkok.

Tusindvis af danske forbrugere snyder hver dag sig selv, når de betaler store summer for at kunne stille lækker mærkevare-mad på middagsbordet. Ofte kan den samme vare fra den samme fabrik nemlig købes langt billigere i den selvsamme butik.

En stikprøvekontrol, som B.T. har lavet hos de største supermarkedskæder, viser, at indholdet i kædernes egne discountserier ofte kommer fra samme samlebånd som mærkevarerne, og at det i praksis kan være stort set umuligt at skelne de dyre varer fra de billige. Ganske enkelt fordi der tit er tale om samme produkt.

- For os, der arbejder med forbrug i det daglige, har det længe været en offentlig hemmelighed, at det er sådan. Det viser, hvor meget ekstra man betaler for det navn, der står på indpakningen, og det er faktisk helt absurd meget, siger Klaus Melvin Jensen, der er kampagneleder hos Aktive Forbrugere.

Dobbelt pris for identiske varer

Det er især supermarkedernes egne discountmærker, der gemmer dyre mærkevarer til lavpris. Denne varetype fylder stadig mere på butikkernes hylder, og B.T.s stikprøve viser, at man ofte betaler mere end dobbelt pris for helt eller næsten identiske varer med et kendt navn.

- Man betaler for den markedsføring, som knytter sig til varemærket. Et firma som Rynkeby bruger jo utrolig mange penge på at reklamere for sit navn. De omkostninger har vi ikke på vores serier, og derfor kan vi sælge dem billigere. Også selvom det er Rynkeby, der er i kartonen med Coop-juice, siger Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop, som står bag blandt andet Kvickly, Brugsen og Fakta.

Forskel på billigvarerne

Han erkender åbent, at en lang række kendte mærkevarer er identiske med koncernens egne billig-produkter, som sælges under navnene X-tra og Coop. Hos Dansk Supermarked, afviser informationschef Erik Eisenberg, at det samme skulle være tilfældet i butikker som Bilka, Føtex og Netto.

- Der er mange discount-produkter, som kommer fra de kendte producenter, men man kan ikke gå ud fra, at de er identiske med mærkevarerne. Der er en forskel, som betinger prisforskellen. Den vil typisk ligge i opskriften, siger han.

Varerne er identiske

Forskellen på dyre og billige produkter er næsten usynlig

- På overfladen virker de jo ens. Men lad os se på det. Stjernekokken Wassim Hallal fører en gyldebrun lagkagebund helt op til næsen og snuser kraftigt ind.

Han holder den lidt væk, brækker et stykke af og studerer krummernes struktur, inden han fører bidden ind i munden. Sceneriet gentager sig med en ny bund fra en anden pakke, inden konklusionen er klar:

- Både udseende, duft og smag er fuldstændig ens. De er identiske.
 
Den kendte kok sidder for enden af et bord i Restaurant Frederikshøj i Århus. Stedet, som han driver sammen med vennen Palle Enevoldsen, er forhåndsnomineret til titlen som årets bedste danske restaurant og serverer gastronomiske vidundere i verdensklasse.

I dag er bordet dog dækket med en mere ydmyg menu. Kiks, fabriksrullepølse og andre supermarkedsprodukter dækker den hvide dug og venter på at blive målt mod hinanden. Alt findes i to versioner, en billig og en dyr, som tilsyneladende er helt ens. 'Hold da kæft,' lyder det flere gange, når Wassim Hallal får oplyst prisforskellen.

Nuanceforskelle

Flere varer finder han helt identiske, mens andre har nuanceforskelle i smag og konsistens. Forskelle som dog ofte kan forklares med forskellige produktionsdatoer.

- Produkterne ligger generelt meget, meget tæt op ad hinanden smagsmæssigt. Mange almindelige forbrugere vil slet ikke kunne smage forskel. Så min anbefaling er klart, at man i de her tilfælde ikke skal betale merprisen for mærkevaren,' siger Wassim Hallal.

Sådan udførte vi fødevaretesten

B.T. har gennemgået hylderne i nogle af landets førende supermarkedskæder for at finde eksempler på discountvarer, der kommer fra mærkevareproducenter. Varerne er efterfølgende blevet sammenlignet med de tilsvarende kendte mærkevarer for at afsløre eventuelle produkter.

Sammenligningen er blevet udført med hjælp fra den anerkendte kok Wassim Hallal, som i dag er partner og køkkenchef på top-restauranten Frederikshøj i Århus.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: