Barcelona brændte sammen med tre røde kort samt naivt og håbløst forsvarsspil, som Brian Laudrup efterfølgende kaldte det.

Der var ikke mange fra Barcelona-holdet, der holdt hovedet koldt i den afgørende kvartfinale mod Paris Saint-Germain, hvilket kostede et rødt kort på banen samt to til staben på sidelinjen.

Det manglende is i blodet kostede også flere chancer til frankmændene, der endte med en samlet 6-4-sejr og en billet i semifinalen.

Efterfølgende var Viaplays eksperter godt rystede over, hvordan det spanske storhold kunne tabe kasketten på den måde, og Brian Laudrup kaldte deres forsvarsspil naivt og håbløst, mens Elkjær opgav, da 'det ikke var til at forklare. Se klippet øverst

I semifinalen skal PSG møde Dortmund, der slog Atletico Madrid med samlet 5-4.

Barcelona, der var uden den karantæneramte dansker Andreas Christensen skal omvendt hanke gevaldigt op i sig selv, for næste opgør er mod Real Madrid, der har et otte points forspring i ligaen med syv kampe tilbage.