Et lynnedslag i på en carabisk ø har udviklet sig til en voldsom brand, der har tvunget 20 gæster på flugt. Herunder den oscarvindende skuespiller Kate Winslet og hendes børn.

Feriehuset 'The Great House' ligger på øen Necker Island i det caribiske hav. En ø, som eges af milliardæren Richard Branson. Kate Winslet og 19 andre gæster var indlogeret i den otte-værelsers feriehytte, da et lyn pludselig slog ned i huset. Det skriver Daily Mail.

Den 61-årige Richard Branson, hans kone og hans søn Sam var også på øen, da branden brød. Familien boede dog i et andet hus på øen omkring 100 meter væk fra 'The Great House'. Brandsons søn var derfor med til at hjælpe de logerende ud af den brændende bygning, heriblandt Kate Winslet og hendes små børn. 

Branden brød eftersigende ud på grund af et forfærdeligt stormvejr med orkanstyrke. Vindstyrken har gjort det vanskeligt for brandslukkerne at kontrollere flammerne.
 
- Vi har haft et virkeligt slemt tropisk stormvejr med vindstyrke op til 90mph(150km/timen red.) Et voldsomt tordenvejr begyndte omkring klokken 4 om natten og ramte huset. Min søn Sam skyndte sig at hjælpe alle ud af huset. Kate Winslet, hendes kæreste og hendes familie var der. Min mor var der og det lykkedes at få hende ud og hun har det fint, lyder det fra mangemilliardæren til Daily Mail ude fra øen.

- Huset er fuldstændig smadret og ilden er endnu ikke slukket helt. Mit kontor lå i det hus og jeg havde tusinder af billeder, hvilket er meget sørgeligt, siger Richard Branson til Daily Mail.

Det vides ikke om ilden stadig ikke er slukket, men her til aften dansk tid var meldingen, at huset stadig brænder.