En af Hollywoods absolut mest specielle og karakteristiske skuespillere er død. Nemlig chimpansen Cheeta, også kendt som Tarzans abe.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den behårede skuespiller nåede at blive 80 år og var Hollywoods ubetinget mest berømte abe. Han medvirkede i samtlige Tarzan-film fra 1932 til 1960 og nåede i alt at indspille 50 film.

Cheeta døde af nyresvigt på selveste juleaften, lyder det fra dyrecenteret Suncoast Primate Sanctuary i Palm Harbor i Florida. Ifølge Daily Mail begræder man tabet over den elskede abe med den store personlighed, som elskede at tage en drink og ryge en smøg.  

- Han var så omsorgsfuld. Han prøvede altid at få mig til at grine, hvis jeg havde en dårlig dag, siger leder af dyrecenteret, Debbie Cobb.

LÆS OGSÅ: 

Hun fortæller, at han elskede fingermaling og amerikansk fodbold. Dog nægtede dyrepasserne ham hans helt store fornøjelse. Nemlig at ryge og drikke alkohol. Til gengæld blev Cheetah den ældste chimpanse i verden med sine 80 år.

Cheeta var et skuespiltalent allerede fra spæd. Han blev opdaget af en dyretræner som nyfødt og blev kort efter udvalgt til at spille med i den første Tarzan-film på grund af sit unikke talent for at stå ret op som et menneske. Det blev til i alt 11 Tarzan-film, hvor han skulle svinge sig i lianerne med hovedpersonen.

Junglehelten fortsatte sin filmkarriere efter Tarzan-filmene og nåede i alt at færdiggøre 50 film. Dernæst helligede han sig en anden kunstart, nemlig malerier, til stor glæde for dyrecenteret, som solgte dem for knap 700 danske kroner stykket.

Der har i næsten ti år været flere kampagner for at give Cheeta sin egen stjerne på Hollywood Walk of Fame. Selveste udenrigsminister i USA, Hillary Clinton, har støttet ideen, men den nåede ikke at blive realiseret, før Cheetah døde.