I aften når mørket så småt har sænket sig over nationen, er det tid til, at du igen skal klamre dig til armlænet og bide negle, når DR1 blænder op for den nye svenske krimiserie ’Dronningeofret’, baseret på en roman af Hanne Vibeke Holst.
Og mens du bagefter sidder og fordøjer spændingen, kan du ligeså godt forberede dig på, at det blot er begyndelsen på endnu en krimibølge, der skyller ind over os.
’Læs bogen - se serien eller filmen’ er overskriften på den bølge, der eksploderede med Stieg Larssons ’Millenium’-trilogi. Og bølgen synes ganske enkelt ikke at ville dø.
Alene fra dansk side er - udover førnævnte Hanne Vibeke Holst - såvel Jussi Adler-Olsen som Sara Blædel og Elsebeth Egholms krimier undervejs som film. Hvilket ifølge professor og bogkrimiekspert ved Syddansk Universitet, Lars Ole Sauerberg, er forståeligt nok.
- Du kan se, at der er mange krimiforfattere, der skriver på en måde, så bøgerne uden problemer kan gøres til en drejebog – med sceneskift og så videre.
- Jeg ved ikke, om det er bevidst, men jeg tror, at forfattere tænker meget visuelt, hvilket egner sig godt til film. De tænker ikke lige så meget i litterære baner, siger Sauerberg.
Stor skurkerolle
Om to uger er der premiere på filmatiseringen af den norske krimiforfatter Jo Nesbøs succeskrimi ’Headhunterne’, som den danske stjerne Nikolaj Coster Waldau spiller den store skurkerolle i. Og han kan godt forstå, at bølgen stadig er populær.
- Jeg tror, det skyldes, at man i krisetider har mere brug for eskapisme. Det er rart at have de der to timer, hvor man bliver transporteret et helt andet sted hen. Selvfølgelig er der noget at tænke over også, men det er primært underholdning, siger 41-årige Coster Waldau, som derudover tror, det betyder meget, at vi har fået nogle sindssygt gode forfattere.
- Og at deres bøger er løst rigtig godt på film, tror jeg også har stor betydning, siger han.
Med på bølgen
Også hos filmselskabet Miso Film er man røget med på bølgen af krimifilmatiseringer, idet selskabet har købt rettighederne til Elsebeth Egholms bøger om journalisten Dicte. Her har man sit eget bud på, hvorfor krimierne hitter på lærredet.
- Krimigenren er universel. Der er mulighed for at lave noget, der også fungerer i det øvrige Skandinavien og resten af verden.
Og så er en krimihistorie lige til. Du kan sætte dig og forholde dig til den, og så skal du ikke tænke så meget ud over det, siger chefproducer på Miso Film, Peter Bose.
Han mener dog, at de mange filmatiseringer skaber udfordringer for filmselskaberne.
- Jeg tror, der næsten er for mange, der løber den samme vej nu. Så dem, der vinder på den her tendens og får succes i fremtiden, det er dem, der laver kvalitet. Der er jo grænser for, hvor meget markedet kan absorbere. Jeg tror på, at vi fremover vil se et højere kvalitetsniveau, vurderer Peter Bose.
