Deltavarianten får myndighederne til at overveje nye strategier, erhvervslivet værker sig over akut mangel på arbejdskraft, fordi nære kontakter til nære kontakter skal isolere sig, og nu skal børn ned til 12 år pludselig vaccineres. Imens spørger mange sig selv: Hvad styrer vi egentlig efter nu?
Lad det være sagt fra start: Det er fuldt forståeligt, at man undervejs i sådan en pandemi må tilpasse strategien løbende. Alt andet ville være dumstædigt.
I starten af pandemien styrede vi efter ikke at overbelaste sundhedssystemet – altså efter at holde antallet af indlæggelser nede. Det var ledsaget af en retorik om, at ét dødsfald var ét for meget. Det var til at forstå.
Efterhånden blev styringsmekanismen forfinet til, at vi styrede efter kontakttallet – altså om smitten var i vækst eller under nogenlunde kontrol. Fair nok. Den lærte vi også at forstå.
Hen ad vejen talte flere og flere politikere så om, at når alle over 50 år var vaccineret, så kunne man genåbne samfundet helt. Der er vi nu, men vi er stadig underlagt restriktioner – og det accepterer de fleste, fordi vi trods alt gerne vil helt i mål.
Det er ikke mange uger siden, at epidemieksperter argumenterede overbevisende for, at børn og helt unge ikke skulle vaccineres, fordi nok voksne takker ja til vaccinen til, at vi kunne opnå flokimmunitet. Og børnene ville have bedre af at opbygge modstandskraft mod virus. Nu anbefales det, at børn helt ned til 12 år tilbydes vaccinen. Og myndighederne anbefaler forældrene at komme i gang hurtigst muligt.
Det er deltavarianten, der har sendt både internationale og nationale sundhedsmyndigheder op i bekymringsfeltet. Især i kombination med fodbold-EM, som man frygter, kan blive en international supersprederbegivenhed. Men før det var det den indiske variant, den sydafrikanske variant og den engelske variant.
Vi hører hele tiden om, at de nye varianter er mere smitsomme, og om, hvordan de udgør en stadig større del af de smittede. Men man skal lige huske at se det i forhold til noget. Pr. 1. juli var der 52 indlagte, 33,6 procent af befolkningen er færdigvaccineret, og 57,2 procent af befolkningen har fået første stik.
Men ser vi mod Storbritannien, hvor over 84 procent af befolkningen har fået første stik, og 62 procent er færdigvaccinerede, arbejder de stadig med stramme restriktioner og social afstand – inklusive masker. Og smitten stiger voldsomt alligevel.
Hvis man zoomer ind på deltavarianten, så bliver man hurtigt bekymret. Hvis man ser på vaccinationsplanen, så bliver man hurtigt beroliget.
Hvor pokker er vi egentlig samlet set henne? Hvad blev der af regeringens pressemøder? Og hvad styrer vi egentlig efter nu? – og hvorfor?
Det er naturligt, at man må tilpasse strategien. Men burde det ikke være lige så naturligt, at vi som borgere forstår, hvad vi styrer efter?
Lige nu er det, som om vi er gået fra at styre efter 'ét dødsfald er ét for meget' til, at 'én syg er én syg for meget'.
Ugens hemmelighed
Har du opdaget nogle strejkende sygeplejersker? Nej, vel. Og det er et kæmpe problem for dem, for nu står de overfor et grimt valg: Skal de udvide den strejke, hvor store dele af den øvrige fagbevægelse mener, at de er løbet foran? Eller skal de skrive under på den aftale, som de har stemt nej til?
I virkeligheden har de allerede opnået mere, end man kunne forvente. Flere og flere mener, at Tjenestemandsreformen fra 1969 set i dagens lys er uretfærdig. Det er ikke småting at opnå. For før nogen køber din løsning, skal de have erkendt, at der er et problem.
Den dårlige nyhed er, at det også gælder strejker. Lige nu er det svært at få øre på strejken og endnu sværere at få øje på en afslutning, der giver sygeplejerskerne mere i løn.
Ugens #MeToo
DR kan berette om en række anklager – nogle navngivne, andre anonyme – mod konservative Naser Khader om seksuelle krænkelser. Han afviser alle anklager. Khader er p.t. sygemeldt fra Folketinget. Sygemeldingen kom efter en serie mediehistorier om trusler mod debattører.
Den konservative formand, Søren Pape Poulsen, vil nu have undersøgt sagen til bunds.
Uagtet Khaders eventuelle skyld eller uskyld, så prøv at lægge mærke til, hvor meget magtforholdet spiller ind, både fordi kvinderne som udgangspunkt føler sig trygge ved en offentlig kendt person, men bagefter også føler magtesløshed overfor netop den kendthed/styrke. På samme måde er kvindernes roller i relationen 'underordnet' – en embedsmand overfor et rådsmedlem, en projektansat overfor en opgavebestiller, en journalist overfor den kendte politiker.
Magtbalancen er afgørende i denne type sager!
Ugens vælgererklæring
Simon Emil Ammitzbøll-Bille viste på Twitter, at han har underskrevet en vælgererklæring til Moderaterne – Lars Løkke Rasmussens nye parti. Partiet er i dag på knap 3.000 erklæringer – i sammenligning med f.eks. Party Partiet, der har 4, eller Taberpartiet, der har 3 – eller Veganerpartiet, der har lidt over 20.000 erklæringer på plads.
Man kan ikke læse noget som helt i tebladsgrums om Løkke-partiets styrke endnu.
Det vil man først kunne, efter de har offentliggjort et politisk program efter valget til kommuner og regioner. Men det er morsomt at fordrive lidt af sommeren med at se på de opfindsomme partier, der forsøger at samle opbakning nu.
