Øresundbroen er lukket på grund af en ulykke.

Øresundsbroen er i øjeblikket spærret, efter at der udbrød brand i en lastbil på den svenske side, oplyser politiet.

Ifølge Øresundsbroens hjemmeside er broen lukket for al færdsel i begge retninger. Broen forventes tidligst åben igen klokken 21:00.

Tidligere onsdag var Lillebæltsbroen lukket på grund af en væltet lastbil, der lå ind over midten af broen og blokerede for trafikken i begge retninger. Trafikanterne blev i stedet ledt over den gamle Lillebæltsbro.