Selvom sæsonprognoserne, der forsøger at forudsige vejrets udvikling flere måneder frem i tiden, er meget usikre og ofte rammer helt ved siden af, så bruges de i en vis grad af industrien.
Ifølge meteorolog hos DMI Michael Skelbæk bliver langtidsprognoserne brugt af især energisektoren.
- Vi har kunder, der abonnerer på sæsonprognoserne. Det er energisektoren, der bruger prognoserne. De ved godt, at prognoserne kun viser en tendens, men det har en betydning for produktionen af elektricitet og varme, siger Michael Skelbæk.
Anders Brandt, der er meteorolog på TV2 Vejret, siger, at prognoserne også bliver brugt på energibørserne.
- Hvis man forventer en iskold vinter i USA og Kina, så har det indflydelse på priserne i energisektoren, for så skal kul- og olielagre med mere fyldes op. Og omvendt, hvis man kan se, at der vil falde meget regn i de norske fjelde, hvor man har vandkraft, så ved man, at man vil kunne købe billig strøm, siger Anders Brandt.
Vigtigt for forskningen
Han påpeger, at industrien bruger tallene som en slags risikovurdering. Man ved godt, at prognoserne ofte rammer skævt.
Men langtidsprognoserne udgør også en vigtig del af den fortsatte forskning i vejret. Meteorologer verden over stræber efter, at finde den endelige formel, der kan afkode vejrets luner.
- Hvis man en dag fik præcise langtidsprognoser, som man kunne stole på, ville det have stor betydning for landbrugssektoren, energisektoren og alle store indkøbskæder, der pludselig ville vide med sikkerhed, om de skulle købe masser af vejsalt og sneskovle hjem.
- Og hvis man vidste med sikkerhed, hvor der ville opstå tørke, så vidste man også, hvor man ikke skal så afgrøder, hvis man ikke kan skaffe vand andre steder fra. Så sæsonprognoserne har en stor forskningsmæssig interesse, siger Anders Brandt.
