Kan det virkelig passe? At 80.000 voksne danskerne burde tage medicin mod lidelsen ADHD? I weekenden advarede en overlæge om, at tusinder af voksne går rundt med uopdaget ADHD og burde i behandling.

På 10 år er antallet af voksne i behandling for ADHD steget fra 800 til 15.000. Så mange mennesker har altså en læges ord for, at de behøver medicin til at tøjle deres impulsivitet og hyperaktivitet og måske også til at lægge en dæmper på et iltert temperament. Det lyder umiddelbart skræmmende og bekymrende, at hele 80.000 voksne danskere skulle lide af ADHD. Hidtil har der været mest opmærksomhed på børn med ADHD, men i de senere år er der også kommet fokus på voksne med den omdiskuterede lidelse. Læs også:

Diagnosen ADHD kan ikke måles på et termometer, men stilles på baggrund af vurderinger. For nogle er det helt sikkert en lettelse at få en diagnose. At få sat et navn på sin tilstand og ord på, hvorfor man ikke altid passer ind i flokken på studiet, på jobbet eller derhjemme i familien. Medicinen vil være en kærkommen lindring, som bringer ro og balance i hverdagen. Og giver ret til at tage pause. Læs også:

Men gælder det for alle? Kan det udelukkes, at der i dag udskrives medicin til mennesker med en adfærd, som nogle synes er problematisk, men som vi tidligere bare accepterede ud fra en betragtning om, at folk nu engang er forskellige? Tankevækkende er det, at iveren efter at udskrive ADHD-medicin svinger fra region til region. I Jyllands-Posten søndag kaldte professor Poul Videbech, Aarhus Universitetshospital, situationen for det rene ' vilde Vesten' og efterlyste fælles retningslinjer for ADHD-medicineringen. Det er også værd at lytte til, hvad Henrik Dibbern, de praktiserende lægers formand, minder om i B. T. i dag: Nemlig at ethvert signal om medicinbehov bør føre til en granskning af forbindelserne mellem lægen, der ordinerer medicinen, og medicinalindustrien. Med andre ord: Det kunne jo være, at lægen var mere end rigeligt ' inspireret'. Eller som Henrik Dibbern udtrykker det: 'Har du en hammer, så ligner alting søm.' Overdynges danskerne med ADHD-diagnoser, fordi medicinen findes? Måske var der en anden løsning end udskrivningen af endnu en recept? Stigningen i medicin-forbruget har nu skabt så stor bekymring, at Sundhedsstyrelsen har indkaldt psykologer, psykiatere, regionerne og andre aktører til et krisemøde i december. Her skal de forsøge at forklare stigningen og komme med forslag til, hvad man kan gøre ved det. ADHD er en diagnose, der splitter eksperterne. Medicinalindustrien er en stærk spiller, der ikke lader sig tackle af banen. Sundhedsstyrelsens initiativ er tiltrængt, for vi har brug for en national ADHD-strategi, men det er nok klogt at tøjle forventningerne til resultatet.