Hver fjerde dansker vil give kvinder automatisk ret til sen abort ved unormale fostre, viser ny undersøgelse.
En fjerdedel af danskerne mener, det er op til den gravide at få en sen abort, hvis fostret fejler noget, mens en tredjedel mener, den gravide skal have ret til sen abort i »ukontroversielle tilfælde«. En anden tredjedel ønsker at beholde den nuværende model, hvor et samråd af fageksperter vurderer hver enkelt ansøgning om abort efter 12. uge. Det viser en undersøgelse fra Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet ifølge Politiken.
»Når man tilbyder folk en risikovurdering og en eventuel diagnose for fosteret, må man også regne med, at de gravide og deres partnere får en forventning og interesse i selv at bestemme i de her spørgsmål,« siger en af forskerne bag undersøgelsen, læge Sigurd Wiingaard Uldall, til Politiken.
Selvom abortlovgivningen stort set har været den samme, siden Folketinget for snart 40 år siden vedtog fri abort til og med 12. uge, mener overlæge og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Kresten Rubeck Petersen, ikke, at lovgivningen skal ændres.
»Fordelen er, at man kan tage individuelle hensyn. Det er jo voldsomme spørgsmål. Hvis man har en liste med sygdomme, der giver tilladelse, risikerer man, at de, der vælger at få barnet alligevel, føler sig presset,« siger han.
Han bakkes op af formand for Jordemoderforeningen og medlem af Det Etiske Råd, Lillian Bondo, der mener, det vil være etisk uholdbart at give gravide automatisk ret til at vælge sen abort ved sygdom eller misdannelse.
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) afviser over for Politiken at lempe lovgivningen for sen abort, fordi det kan blive en glidebane.
