Udsatte grupper som for eksempel kræftpatienter bør tilbydes screening for angst og depression. Det vil kunne forebygge, at mange havner på førtidspension, fastslår rapport.
Mange psykisk syge ville langt hurtige blive raske, hvis de blev behandlet i tide. Derfor bør samfundet tilbyde screening for psykiske sygdomme på samme måde, som man i dag gør med en række kræftformer.
Forslaget fremsættes i en ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut, »Scenarier for bedre psykiatrisk behandling«, bestilt og delvist betalt af Lægeforeningen.
En af rapportens konklusioner er, at et screeningsprogram let og billigt vil kunne fange psykiske sygdomme i opløbet og derved både sikre en mere effektiv patientbehandling og være en stor økonomisk gevinst for samfundet.
Det er dog ikke alle borgere i landet, som skal screenes. Konkret foreslås det, at patienter på afdelinger, der behandler apopleksi, kræft og visse former for gigtlidelser, får tilbuddet. Også folk med misbrugsproblemer bør få tilbuddet, da de også har øget risiko for at blive ramt af psykisk sygdom.
- Det er en overkommelig indsats, der skal til, men der vil være en meget stor gevinst ved en screening, siger Niels Siebuhr, formand for Lægeforeningens psykiatriudvalg og selv praktiserende psykiater.
Han skønner, at et screeningsprogram vil koste mellem fem og ti millioner kroner. Screeningen består af en kort personlig samtale, og ifølge Niels Siebuhr kan et trænet sundhedspersonale forholdsvis hurtigt finde ud af, hvilke patienter på en afdeling der er i risikozonen.
- Screening er omdiskuteret, og vi skal ikke sygeliggøre folk. Men det er et tveægget sværd, for omvendt ved vi, at mange grupper vil profitere af det. Det gælder for eksempel folk med apopleksi, som ikke kommer i gang med den altafgørende fysiske genoptræning, fordi de bliver ramt af en depression og dermed forbliver syge i lang længere tid end nødvendigt, siger Siebuhr.
Forslaget om screening rammer lige ned i den aktuelle diskussion om det stigende antal danskere, der får førtidspension. Ifølge rapporten får voksne, der rammes af depression, angstlidelser og skizofreni første gang, udbetalt 3,7 milliarder kroner i overførselsindkomster alene det første år, de har sygdommen.
- Som praktiserende psykiater oplever jeg mange langtidssygemeldte, som i virkeligheden lider af angst eller depression. De har ikke overskud til at søge jobs og deltage i de nødvendige kurser, og de går sygemeldte i hele og halve år for noget, der måske kunne behandles på et par måneder.
Forslaget om screening er ifølge Niels Siebuhr en af de få »lavthængende frugter« inden for psykiatrien, som hurtigt vil kunne give resultat. Han tror også, at forslaget vil vække begejstring hos politikerne.
- Ordet »forebyggelse« er noget, som politikerne kan lide. Problemet er så, at det ikke er billigt, når alle disse mennesker skal behandles for deres lidelser, siger Niels Siebuhr.
Rapporten peger på, at det over de næste ti år vil kræve en øget bemanding af specialister svarende til over 1.1000 fuldtidsstillinger, hvis psykiatrivæsenet skal leve op til Sundhedsstyrelsens krav. Det er en investering i en helt anden kaliber end et screeningsprogram.
