Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary besøger to over 100 år gamle universiteter i USA's Midtvesten, som begge er grundlagt af danske indvandrere.

Tilbage sidst i 1800-tallet blev to universiteter grundlagt af danske indvandrere i Midtvesten i USA. De ligger der stadig, og derfor faldt det naturligt for kronprins Frederik og kronprinsesse Mary at gæste dem på USA-rejsen, som fører dem fra Chicago til Colorado inden afslutningen i New York på østkysten.

Kronprinsparret besøgte i går først Grand View University i Iowas delstatshovedstad, Des Moines. Universitetet stammer fra 1896 og er inspireret af den danske højskolebevægelse. Universitetet er tillige luthersk-evangelisk ligesom den danske folkekirke.

Derefter gik turen vestpå til Dana College i Blair nær Nebraskas delstatshovedstad, Omaha, hvor kronprins Frederik og kronprinsesse Mary var med til at markere universitetets 125 års jubilæum. Altså er det stiftet i 1884. Også her er grundlaget luthersk-evangeligsk.

Kronprins Frederik blev ved en særlig ceremoni udnævnt til æresdoktor ved Dana College.

Senere i går tog kronprinsen første spadestik til en ny Novozymes-fabrik i Blair, som skal fremstille enzymer til ætanol.



/ritzau/