Et rekordstort antal danskere har fået diagnosen ADHD og bliver medicineret herefter. Men langtidsbivirkningerne af medicinen er ukendte.
Flere danske børn og voksne end nogensinde tager ADHD-medicin. Forbruget har været konstant stigende de seneste to årtier, og nye tal viser, at vi i 2011 igen satte rekord. Her indløste 35.554 danskere recept på ADHD-midler som Ritalin og Concerta. Det er en stigning på 12 procent sammenlignet med året før.
Men ingen af brugerne har en chance for at vide, hvilke bivirkninger de risikerer på sigt. Det er nemlig aldrig blevet undersøgt. Det skriver Ekstra Bladet.
- Det er trods alt dopamin-stofskiftet i hjernen, som disse midler piller ved. Derfor er det meget bekymrende, at vi står i en situation, hvor så mange tager medicin, som ingen kender langtidsbivirkningerne af, siger Lisbeth Kortegaard, overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Aarhus Universitetshospital.
Hun får opbakning fra farmaceut ved Institut for Rationel Farmakoterapi Dorte Glintborg:
- De studier, der er lavet af denne type medicin, er kortvarige. Så hvordan midlerne påvirker hjernen og dens modning på sigt, ved vi ikke rigtigt noget om. Det er en af vores bekymringer, siger hun til Ekstra Bladet.
Begge eksperter ville ønske, at der var lavet videnskabeligt solide undersøgelser, der kunne fastslå, om ADHD-medicin på sigt kan skade brugerne.
De mener desuden, at lægemiddelindustrien har haft rig mulighed for at få lavet sådan en undersøgelse. Medicinen er nemlig blevet brugt siden 40erne.
Hos Novartis, som producerer det mest solgte ADHD-middel Ritalin, melder man dog hus forbi.
- Det vil ikke være etisk forsvarligt at gennemføre et studie af den længde, hvor en gruppe patienter randomiseres til ikke at modtage behandling, lyder svaret i den mail, Ekstra Bladet har modtaget fra Novartis’ informationschef, Nicklas Rosendal.
Her påpeger man, at der er lavet solid videnskabelig forskning af kortere varighed, som har været med til at sikre, at Ritalin er blevet godkendt til brug.
BNB
