Sukker- og fedtafgiften skulle være med til at forebygge bl.a. hjertesygdomme og overvægtige børn. Professor Morten Grønbæk var med til at anbefale afgifterne i 2009, men selv han er nu usikker på effekten.
Sukker- og fedtafgiften er stadig en del af skattereformen, selvom både politikere og ernæringseksperter synes at undsige den.
Afgifterne blev anbefalet af Forebyggelseskommissionen i 2009, og om bevæggrunden siger medlem af Forebyggelseskommissionen og formand for Vidensråd for Forebyggelse, professor Morten Grønbæk:
- Vi fandt frem til nogle af de faktorer, der har betydning for eksempelvis hjertesygdomme, og at børn bliver tykkere. Der betyder mættet fedt og sukker på forskellige måder i kosten og i sodavand rigtig meget.
På det seneste har afgifterne dog mødt stærk kritik. Erhvervslivet mener blandt andet, at de er stærkt medvirkende til den voldsomt skæve grænsehandel, der sender masser af job syd for grænsen.
Morten Grønbæk mener da også, det er uklart, hvorvidt man skal bevare afgifterne eller ej.
- Der er kommet en masse især tekniske ting omkring afgiften på fedt, som nok stiller spørgsmålstegn ved, om det overhovedet har den effekt, som vi ønskede, da vi arbejdede med det i Forebyggelseskommissionen, siger han.
Søndag forhandlede regeringen og VK om skatteaftalen. Længe så det ud til, at de udskældte afgifter blev taget af bordet, men da parterne er uenige om, hvordan en afskaffelse skal finansieres, er de altså fortsat en del af skatteaftalen.
