Topfolk i Skat blev belønnet med personlige bonusser for at sætte det skandale-ramte IT-system EFI i drift i 2013. Beslutningen om at starte systemet blev truffet, selv om direktionen vidste, at EFI var fyldt med fejl.

Skat har opkrævet gæld fra tusinder af danskere siden 2013, selv om gælden var forældet. Borgernes krav på at blive hørt, inden de blev tvunget til at afdrage gæld, er systematisk blevet overtrådt. Og Skats IT-system, EFI, indeholder så mange problemer, at en ny rapport anbefaler på sigt helt at skrotte det milliarddyre system.

Ikke desto mindre modtog en stribe topchefer i Skat personlige bonusser i 2013 for netop at sætte EFI, der skulle stå for al inddrivelse af danskernes skattegæld, i drift. Det viser en gennemgang af de såkaldte resultatlønskontrakter for Skats direktion, skriver Berlingske.

Samtlige skattedirektionens syv medlemmer havde således »implementering af EFI« indskrevet som ét blandt flere succeskriterier i deres personlige kontrakter for 2013.

Skats direktør, Jesper Rønnow Simonsen, sikrede sig dermed en bonus ud over den normale løn på 100.000 kroner i 2013, mens to andre ansvarlige for EFI, direktør for IT Jan Topp Rasmussen, og direktør for Inddrivelse Jens Sørensen, modtog henholdsvis 75.000 og 55.000 kroner i personlig bonus i 2013.

Skat var ellers bekendt med, at EFI havde alvorlige fejl og næppe kunne udføre opgaven med at inddrive danskernes skattegæld korrekt.

Anne Binderkrantz, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, tror ikke, at direktionen har ignoreret advarslerne for at tjene ekstra bonuskroner.

»Men udsigten til bonus kan have været med til at skubbe direktionen i en uheldig retning. Man kan sagtens forestille sig, at resultatkontrakten har været det afgørende lod i vægtskålen, der har medført, at man ikke har trukket i nødbremsen og ventet med at sætte systemet i drift,« siger Anne Binderkrantz.

»Det er uhensigtsmæssigt på forhånd at formulere nogle meget firkantede mål, som en direktion bliver bedømt benhårdt på. Det gør, at man fokuserer alt for meget på at nå målene – uanset om de er hensigtsmæssige eller ej,« tilføjer professoren.

Af resultatlønskontrakterne for både Jesper Rønnow Simonsen, og resten af direktionen fremgår det, at bonussens størrelse fastlægges ud fra dels nogle objektive resultater, dels en subjektiv vurdering af den enkeltes præstation. Ét af de ti objektive kriterier hedder »Implementering af EFI«, mens den subjektive vurdering sker ud fra otte kriterier, hvoraf det ene er skattedirektørernes »indsats for at sikre, at Skat kommer i mål med at implementere EFI og En Skattekonto«.

Selv om EFI hurtigt viste sig at være smækfyldt med fejl, vurderede man i Skat selv, at målene vedrørende EFI for 2013 var nået. Af Skats årsrapport konstateres det således, at målet om at få EFI version 1,0 sat i drift er »indfriet«.

Systemet har siden vist sig at indeholde alvorlige fejl, der blandt andet indebærer, at det ulovligt inddriver forældet gæld hos danskerne. Efter afsløringerne af systemets fejl har Skat lukket dele af EFI ned, mens skatteminister Karsten Lauritzen (V) er på vej med en kriseplan.

»De her mennesker har været under massivt politisk pres for at få dette IT-system, som i forvejen var blevet forsinket og alt for dyrt, op at køre,« siger professor Anne Binderkrantz.

I alt fik den syv mand store direktion i Skat 550.000 kroner i bonus for 2013. Og det udløser kritik.

»Det er stærkt krænkende for min forståelse af ret og rimelighed, at skattecheferne har fået store bonusser for et system, som ikke fungerer,« siger Merete Riisager (LA), skatteordfører for Liberal Alliance:

»Hvis en topledelse fuldstændigt har svigtet sit ansvar, så bør den ikke få bonus.«

Risikoen for, at man ville inddrive forældet gæld, var kendt i Skat, da man satte systemet i drift i 2013, fastslog Rigsrevisionen i en beretning sidste år.

»Flere af de problemer, som er opstået efter påbegyndelsen af den trinvise idriftsættelse (...) var kendt forud for den trinvise idriftsættelse af EFI, hvorfor Skat langt tidligere burde have iværksat en plan for håndteringen af problemerne,« konstaterede Rigsrevisionen.

At man alligevel valgte at sætte systemet i drift, vækker vrede på Christiansborg.

Dennis Flydtkjær (DF) fra Dansk Folkeparti mener, at det er helt åbenlyst, at EFI ikke var klar til at blive sat i drift i 2013:

»Men hvis cheferne fik bonus, så har det måske givet uhensigtsmæssige incitamenter til at få det implementeret alligevel. I stedet for at få EFI implementeret hurtigt, så burde man måske have haft mere fokus på, at EFI ikke var smækfyldt med fejl, og at man overholdt lovgivningen og sikrede borgernes retssikkerhed.«

Det milliarddyre EFI-system er spøgefuldt blevet døbt »7-9-13«, fordi det først skulle have været implementeret i 2007, så i 2009, men først kom i gang i 2013.

Også fra Statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF), der løbende har fulgt problemerne med EFI, møder udbetalingen af resultatløn kritik:

»Hvis en chef får bonus for at sætte noget i drift hurtigere, så er det fristende at presse på. Dermed kan bonussen være med til at tilskynde til uhensigtsmæssig adfærd,« siger han.

Peder Larsen fremhæver, at der er stor forskel på at få et IT-system til at fungere effektivt og ordentligt eller blot sætte det i drift.

»I forhold til EFI kan ingen jo hævde, at det var velfungerende. Det havde måske været formålstjenligt med flere mål, såsom at systemet også var velfungerende. Hvis man skal være lidt grov, så ser det mere ud som om, man belønner kvantitet frem for kvalitet,« siger Peder Larsen.

Professor Anne Binderkrantz ser sagen som et godt eksempel på, hvorfor resultatløn til direktører i statslige styrelser er en rigtigt dårlig idé:

»For det kan medføre, at direktørerne fokuserer alt for ensidigt på målene i resultatkontrakterne. Opgaven som direktør for en styrelse er simpelthen for kompleks til, at man kan styre efter nogle på forhånd nedskrevne mål.«

Skat ønsker ikke at kommentere fremtiden for EFI eller baggrunden og beslutningerne forud for EFIs idriftsættelse, før man har modtaget de bestilte rapporter om systemet, oplyser Skats presseafdeling.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har varslet, at han er på vej med en kriseplan sidst i denne uge.

Ministeren skriver til Berlingske, at han har svært ved at se for sig, at direktionsmedlemmer i Skat skulle have sat EFI-systemet i gang med et motiv om at få højere resultatløn.

»Men det er helt åbenbart, at noget ikke er gået, som det skulle, i forbindelse med EFI, og vi kommer uundgåeligt til at tage en ansvarsdiskussion, når jeg senere på ugen præsenterer en handlingsplan for inddrivelsesområdet,« udtaler Karsten Lauritzen.