Sundhedsstyrelsen opfordrer alle hjem til at bliver røgfri.

Omkring 200.000 under 15 år lægger lunger og luftveje til voksnes røg, og den passive rygning resulterer hvert år i 1890 indlæggelser og 2120 ambulante behandlinger. Derfor opfordrer Sundhedsstyrelsen i en ny kampagne til at gøre alle hjem røgfri.

I en undersøgelse fra 2007 oplyste halvdelen af hjem med børn mellem 0 og 15 år, at de havde indført rygeforbud, mens 21 procent af børnefamilierne angav, at børnene var udsat for passiv rygning. Det svarer til mindst 200.000 børn.

Luftvejsinfektioner, mellemørebetændelse, nedsat lungefunktion og astma er de almindeligste sygdomme hos børn, som følge af passiv rygning.

/ritzau/