Britney Spears har været meget igennem. Det har hendes hår også. Men nu har hun fundet ud af, at blondiner altså har det sjovere. Det fejrede hun åbenbart ved at tage ud uden bh på.

Den 28-årige mor til to har endnu engang haft kemikalier i håret for at opnå det helt rette look. Og endnu engang er hun tilbage ved sine oprindelige 'rødder' og er blevet blond.

I en længere periode har hun været brunette, men det var åbenbart ikke sagen.

I 2007 gennemlevede Britney Spears et sandt personligt mareridt, da hun skulle indlægges til afvænning. Hun afbrød indlæggelsen, og dagen efter kronragede hun sig selv, til stor undren for hele verden.

Men nu lader sangerinden altså lokkerne pleje, og med det nye blonde look, er hun tilbage ved sit gamle jeg.

Derfor kan man jo alligevel godt gå ud uden bh, når nu vejret tillader det. Men måske det alligevel var lige koldt nok - hvis man skal tro billederne.