Hej Annette, håber at du kan hjælpe mig.
Vi har været gift i 40 år, og er nu gået på efterløn begge to. For ca 2 år siden begyndte min kone at lægge an på andre mænd når vi var ude at handle i supermarked.
Når jeg siger til hende at hun skal lade være med det benægter hun alt. Jeg er snart træt af det og ved ikke hvad jeg skal gøre.
Har du et godt råd til mig?
Hilsen X
Kære X!
Det er altid en enormt svær balance: Hvornår lægger den anden part an på nogen, og hvornår er man selv bare jaloux uden egentlig grund? Det giver anledning til rigtig mange skænderier. Nu er der jo det særlige ved jer to, at I har været gift i 40 år. Så man synes jo nok, at I burde kende hinanden ret godt. Også kende hinandens grænser. Derfor tror jeg, du skal gøre nogle flere observationer, før du reagerer. Det gælder både dig selv og din kone.
For det første skal du mærke efter, hvad det har gjort ved jer og især ved dig at gå på efterløn. Er du blevet mere træt? Har du taget på? Er det blevet kedeligt? Og det samme skal du prøve at observere hos din kone. For hvis nu dit eget selvværd er dykket, så er der god grund til, at du er mere obs på hendes flirteri, som måske altid har været det samme – du har bare ikke bemærket det. Og hvis din kone døjer lidt med sit selvværd, så søger hun måske noget bekræftelse udenfor hækken.
Hvis du fuldkommen kan afskrive, at der er nogen sammenhæng i det, så må du til at notere, hvad det helt præcis er, du mener, din kone gør. Jeg har så uendelig svært ved at se for mig, hvordan din kone skal få lagt an på nogen i et supermarked. Altså går hun hen og nusser på nogen ligefrem? På fremmede? Hvis dette er tilfældet, så kan det være tegn på noget langt mere alvorligt. Alzheimer f.eks.
Hvis hun går og sender øjne eller gør grænseoverskridende ting, så har det som regel også en effekt på dem, der bliver antastet, og så må du konfrontere hende med deres reaktion.
Jeg tror, det er vigtigt for jer begge, at du finder ud af, hvordan du skal konfrontere hende. Du kommer nemt til at lyde fordømmende, og du kommer nemt til at fortælle hende, at din oplevelse af virkeligheden er den endegyldige sandhed. Før du overhovedet tager fat på den del, der handler om at konfrontere hende med dine egne observationer, så skal du spørge ind til hende. Vise interesse for hende. Er hun OK? Egentlig? Hvad synes hun, der mangler i jeres liv? Hvis hun kunne vælge frit på alle hylder uden at tænke på omkostningerne, hvad ville hun så gøre? Hvad har hun for drømme? Hvad ville hun gerne gøre for sig selv? Alt tæller: Gå til frisør, gå til pilates, rejse Jorden rundt! Tag snakken for at finde ind til hende.
Hvis der virkelig er tale om, at hun går og flirter nede i supermarkedet, så er du jo nødt til at finde ud af, hvorfor hun gør det. Og dernæst må du fortælle hende, hvad det gør ved dig. Gør det dig usikker? Gør det dig pinligt berørt? Gør det dig ked af det…og hvorfor? Hvis hun nu svarer, at hun gør det, fordi det får hende til at føle, at hun lever, hvad vil du så stille op? Tage den gnist fra hende? Sige til hende, at hun må gøre det, men at hun ikke må overskride den fysiske grænse?
Du mangler din bevisførelse, men du mangler først og fremmest grundlaget for, at det overhovedet er tingenens egentlige tilstand og ikke bare din fantasi. Gå grundigt til værks og gå nænsomt til værks. I har sådan en dejlig tid foran jer. Brug den nu rigtig godt.
Bedste hilsener fra Annette
