Mere og mere peger i retning af, at Daniel Agger skal spille for Barcelona i den kommende sæson. Det har flere bookmakere således taget konsekvensen af og sænket oddset kraftigt på den danske forsvarsstjerne - faktisk anser Bet25 for nærmest sikkert, at han tager til Barcelona.

I hvert fald får man blot 1,25 på et skifte til den katalanske storklub inden 1. september, mens Daniel Aggers tidligere klub Brøndby er næste hold på listen i odds 3,50 - og en forbliven i Liverpool helt oppe i 10 gange pengene.

- Udslaget kom for alvor hos os da Liverpool hentede Dejan Lovren i Southampton, en direkte afløser for Daniel Agger, hvorfor vi er overbeviste om Agger er en færdig mand på Anfield. Da interessen med Napoli tilmed er kølet af, var det reelt set kun Brøndby der kunne overhale FC Barcelona indenom i kampen om Agger, siger oddssætter Frederik Skov fra Bet25.dk.

Den engelske bookmaker SkyBet er knap så optimistisk i forhold til et Barcelona-skifte, i og med man her kan spille det udfald til odds 1,72.