OPDATERET KL. 21:58: Instagram virker igen.

Fra Californien til Serbien og fra Danmark til Mexico. Overalt i verdenen rapporterer brugere, at det sociale medie Instagram er totalt nede. Det fremgår på hjemmesiden Down Detector, der holder øje med nedbrud på sociale medier.

'Jeg kunne ikke genopfriske siden, så jeg troede, der var noget galt med min iPhone. Jeg prøvede at genstarte min telefon, og jeg kunne både bruge Facebook og internettet uden problemer. Så prøvede jeg at logge ind og ud, men jeg havde ikke mulighed for at logge ind igen,' skriver en bruger fra Michigan i USA.

Lignende historier udspiller sig for de andre brugere, der har rapporteret det ind til hjemmesiden. En anden bruger ser mere humoristisk på tingene:

'Hvordan skal jeg nu se, hvad Kim Kardashian lægger op?,' skriver vedkommende på Down Detector.

Det er heller ikke gået næsen forbi hos Twitter-brugerne, at Instagram er nede. Her skriver en bl.a.:

Lad os gå i panik lige nu.'

En anden Twitter-bruger giver den nye funktion, hvor det er muligt at stille ’anonyme’ spørgsmål til kendte såvel som ukendte brugere på Instagram, skylden for nedbruddet.

'Jeg håber, at Instagram er nede, fordi de har valgt at tage den nye ’stil mig et spørgsmål’-funktion af.,' skriver brugeren.

Det vides endnu ikke, hvad nedbruddet skyldes.