Allerede som to-årig gik billeder af den indonesiske dreng Aldi Rizal fra byen Musi Banyasin verden rundt, fordi hans forbrug af cigaretter oversteg 40 smøger om dagen.

Billederne af den rygende toårig udløste en lang række reaktioner fra forargede personer verden over. Ikke nok med at drengen var afhængig af cigaretter, han var også voldsomt overvægtig allerede som helt ung.

Nu er det dog lykkedes drengen at få vendt fuldstændig rundt på den usunde livsstil, skriver Daily Mail.

For med hjælp fra den indonesiske regering er den i dag 9-årige Aldi Rizal blevet røgfri, mens han lever af sund kost og er en af de bedste elever på sin skole. Det har dog ikke været let at komme tilbage til en normal tilværelse for den lille fyr,

Da han endelig blev hjulpet til at kvitte smøgerne, så steg vægten nemlig. Som substitut for cigaretterne begyndte han at overspise, og i en alder af fem år vejede han allerede 24 kg. Moren Diane Rizal har tidligere fortalt, at han kunne blive så sur, hvis han ikke fik mad, at han bankede hovedet direkte ind i væggen. Madafhængigheden viste sig at være sværere at slippe af med end rygetrangen, og derfor tog han mange kilo på, efter han kom i rygeafvænning.

Kiloene er dog tabt, og Aldi Rizal har ændret fuldstændig livsstil

Moren Diane Rizal fortalte, at det var endnu hårdere for dem at få ham til at stoppe med at spise, end det var at få ham til at stoppe med at ryge.

Du kan få et gensyn med den storrygende dreng i videoen herunder: