Han holder hånden op foran munden. Og hoster. Han gør det igen og igen.

Og så er der de gange, hvor han taler og taler, men hvor ingen kan høre, hvad han siger. Eller signalet ligefrem bliver afbrudt.

I USA er der ikke det nyligt overståede Afghanistan-exit eller andre politiske dagsordener omkring præsident Joe Biden, der optager sindene i disse dage.

Det er i stedet nogle små, mystiske og uforklarlige øjeblikke, der er opstået en stribe gange, når han har holdt på tale på tv eller har optrådt i andre tv-transmitterede sammenhænge.

Host! Joe Biden hoster igen.
Host! Joe Biden hoster igen. Foto: WIN MCNAMEE
Vis mere

I denne uge er begge dele sket igen:

  • For hvorfor hoster Joe Biden hele tiden, når han taler?
  • Og hvorfor bliver signalet ofte afbrudt, mens præsidenten faktisk er ved at sige noget på eksempelvis et pressemøde?

Begge dele er ikke kun blevet debatteret i amerikanske medier, men er også blevet taget op på et højere politisk niveau.

Vi tager hosteriet først – som faktisk har fået sit eget hashtag på sociale medier i form af #Bidencough, altså Biden-host.

Torsdag kom emnet nemlig op, da præsidentens pressechef, Jen Psaki, svarede på spørgsmål fra journalister, efter at Joe Biden kort forinden havde fortalt om skattestigninger. Og hostet.

Host, host. Joe Biden hoster igen-igen.
Host, host. Joe Biden hoster igen-igen. Foto: SARAH SILBIGER / POOL
Vis mere

»Vi har set ham flere gange, hvor han har hostet gentagende gange. Hvad er situationen med hans hosteri, og er der grund til bekymring,« spurgte Kelly O’Donnell fra NBC News.

»Der er ingen bekymring,« svarede Jen Psaki:

»Vi har en læge, der rejser rundt med ham og undersøger ham, hvis det skulle være nødvendigt. Og sådan har det været lige siden, han tiltrådte som præsident.«

Kelly O’Donnell fra NBC News var dog ikke færdig: »Er der en forklaring på, hvorfor han hoster så meget i de situationer?«

Jen Psaki måtte svare på spørgsmål om hosteriet.
Jen Psaki måtte svare på spørgsmål om hosteriet. Foto: LEAH MILLIS
Vis mere

Jen Psaki: »Det er ikke noget, der giver grund til bekymring. Der kan være mange årsager til, hvorfor man kan have brug for at rømme sig, eller måske det kan være en lille forkølelse. Og det er bestemt noget, som præsidenter, andre folkevalgte, journalister eller talsmænd kan opleve.«

Pressechefen måtte også forsikre om, at når 78-årige Joe Biden engang i fremtiden måtte få et grundigt lægetjek, så ville resultaterne af den blive delt med offentligheden. Det er dog også tidligere kommet frem, at han lider af gastroøsofageal reflukssygdom, der blandt udløser halsbrand.

Og så er der de afbrudte tv-signaler. Det skete senest i mandags i byen Boise i staten Idaho, hvor præsidenten talte med lokale brandfolk om de voldsomme skovbrande, der har hærget mange steder i USA.

»En af de ting, jeg har arbejdet på sammen med andre, er, at …« nåede Joe Biden på et tidspunkt at sige, inden signalet røg, og et skilt på skærmen i stedet sagde 'tak, fordi I så med'.

Der et et skilt som dette, der ofte dukker op, når Joe Biden bliver afbrudt.
Der et et skilt som dette, der ofte dukker op, når Joe Biden bliver afbrudt.
Vis mere

Højreorienterede medier har spekuleret i, at det bliver gjort med vilje for at bremse Joe Biden, når han bevæger sig udenfor et allerede planlagt manuskript. Og allerede dagen efter blev udenrigsminister Anthony Blinken desuden udspurgt om sagen i forbindelse med en høring om Afghanistan i senatet.

»Vi så det så sent som i går. Nogen i Det Hvide Hus har bemyndigelse til at trykke på knappen og stoppe præsidenten, afbryde hans lyd. Hvem er den person?« lød det fra den republikanske senator Jim Risch, der også fremturede med, at det var »sket et utal af gange før«.

»Jeg tror, at alle, der kender præsidenten, inklusive medlemmer af denne komité, ved, at han taler tydeligt og meget bevidst for sig selv. Der er der ingen andre, der gør,« svarede Anthony Blinken.

»Fortæller du os, at det her ikke sker. At der ikke er nogen i Det Hvide Hus, der trykker på den røde knap og afbryder ham midt i en sætning?« fortsatte Jim Risch.

Host, host, host. Joe Biden hoster lige endnu engang.
Host, host, host. Joe Biden hoster lige endnu engang. Foto: WIN MCNAMEE
Vis mere

»Det er korrekt,« sagde Anthony Blinken, der ikke kunne skjule et stort smil.

Talsmænd for Det Hvide Hus har også forklaret, at det er normal praksis at afbryde signalet fra diverse pressemøder og lignende, når seancen glider over i eksempelvis spørgerunder for særligt indviede.

Og således kom der forklaringer – eller svar – i forhold til de mærkelige hændelser omkring præsident Joe Biden.

Måske i hvert fald lige indtil det sker igen.