Mens passagererne om bord på krydstogtskib 'Diamond Princess' er i karantæne i deres kahytter – bortset fra en time om dagen på dækket – er besætningen ikke underlagt den samme karantæne.

Der er brug for deres arbejdskraft på det coronavirusramte skib, for at det kan fungere. De har travlt med at lave mad og servere den uden for dørene til kabinerne.

Det har fået nogle kritikere til at beskylde dem for utilsigtet at sprede sygdommen om bord på skibet, der ligger til kaj i Yokohama i Japan.

Flere end 600 passagerer er blevet smittet med coronavirussen, og de ansatte skal på en 14 dages karantæne, så snart den sidste passager har forladt skibet.

En bus forlader Daikoku Pier i Yokohama med passagerer fra 'Diamond Princess'.
En bus forlader Daikoku Pier i Yokohama med passagerer fra 'Diamond Princess'. Foto: KAZUHIRO NOGI
Vis mere

De fleste besætningsmedlemmer har ikke været særligt åbenmundede om situationen, men Sonali Thakkar, der er en 24-årig sikkerhedsofficer om bord på 'Diamond Princess', har dog udtalt sig til nyhedsbureauet AFP.

Mandskabet sover to sammen i en kabine, og de deler badeværelse og spiser sammen, oplyser hun. Det er, med andre ord, let for sygdommen at sprede sig.

»Vi er meget angste, mig og kollegerne. Vi er over 1.000 besætningsmedlemmer ombord, og vi har, siden karantænen startede, arbejdet sammen.«

»Som dagene går, og antallet af patienter stiger, bliver besætningen mere bange... Vi ønsker ikke at blive ombord,« siger hun.

Busser med evakuerede passagerer fra 'Diamond Princess' ankommer til Hong Kong, hvor de skal tilbringe yderligere 14 dage i karantæne.
Busser med evakuerede passagerer fra 'Diamond Princess' ankommer til Hong Kong, hvor de skal tilbringe yderligere 14 dage i karantæne. Foto: ISAAC LAWRENCE
Vis mere

Præsidenten for firmaet Princess Cruises, Jan Swartz, lover alle besætningsmedlemmer to måneders frihed med fuld løn – også 'drikkepenge' er inkluderet – når det hele er forbi.

Og passagererne er fulde af lovord for de ansatte på de sociale medier:

»Vi kan ikke begribe, hvilke besværligheder I har nu og vil få fremover,« stod der i et opslag, der var pyntet med tegninger af et hjerte og diamanter.

Men som dagene går, og nye smittetilfælde bliver ved med at komme frem på 'Diamond Princess', er nogle besætningsmedlemmer begyndt af sende desperate opkald om hjælp.

En slogan, der på kinesisk siger »Gå, vi er på vej hjem«, ses i forruden på en bus, der forlader 'Diamond Princess'.
En slogan, der på kinesisk siger »Gå, vi er på vej hjem«, ses i forruden på en bus, der forlader 'Diamond Princess'. Foto: PHILIP FONG
Vis mere

»Vi tæller dagene, og det ser ud, som om de bliver længere og længere. Vi fungerer ikke længere godt. Det gælder både i vores krop og vores sjæl. Og vi er stressede og bange.«

»Penge er ingenting, hvis du dør og efterlader din familie uden et godt minde.«

Sådan skrev den filippinske kok Jayson Abalos i et opslag på de sociale medier.