Israels premierminister Benjamin Netanyahu kaldte mandagen for en fantastisk dag, efter at USA officielt åbnede sin ambassade i Jerusalem.

Kontrasterne kunne ikke være større, end tilfældet var mandag i Israel.

For mens premierminister Benjamin Netanyahu kunne juble over, at USA officielt flyttede sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem, blev dusinvis af palæstinensere skudt og dræbt under voldsomme demonstrationer i Gazastriben.

»Sikke en fantastisk dag! Tak, præsident Trump,« lød det fra Benjamin Netanyahu, efter at den amerikanske præsidents datter, Ivanka, og svigersønnen Jared Kushner indviede ambassaden, der sker som led i, at USA anerkender den hellige by som Israels hovedstad.

Benjamin Netanyahu jublede over, at USA nu anerkender Jerusalem som Israels hovedstad.
Benjamin Netanyahu jublede over, at USA nu anerkender Jerusalem som Israels hovedstad. Foto: MENAHEM KAHANA
Vis mere

Samtidig - omkring blot 80 kilometer derfra - blev den ene efter den anden skudt og dræbt af israelsk militær. For mens taler og efterfølgende klapsalver lød i Jerusalem, steg røg fra afbrændte dæk til vejrs i Gazastriben langs grænsen til Israel for at gøre det svært for de israelske snigskytter at ramme de palæstinensiske demonstranter, der enten kastede sten, forsøgte at krydse den bevogtede grænse, eller, ifølge Israel, ville placere eksplosiver nær sikkerhedshegnet.

Foto: Ibraheem Abu Mustafa
Vis mere

Omkring 40.000 deltog i de ‘voldelige demonstrationer,’ ifølge israelsk militær. Mindst 55 palæstinensere mistede livet, og flere end 1.200 blev såret af kugler og tåregas. De mange dræbte gjorde dagen til den blodigste i fire år.

Voldsomme demonstrationer førte til dusinvis af døde ved grænsen mellem Israel og Gazastriben
Voldsomme demonstrationer førte til dusinvis af døde ved grænsen mellem Israel og Gazastriben Foto: MAHMUD HAMS
Vis mere

Flytningen af de amerikanske diplomater til Jerusalem er kontroversiel, fordi Israel har annekteret den østlige del af Jerusalem og udråbt hele byen som landets 'evige hovedstad'. Men palæstinenserne ønsker også at kunne kalde dele af Jerusalem for hovedstad.

Blodbadet er den foreløbige kulmination på seks ugers demonstrationer samlet under navnet ‘Den store march tilbage’, der er ledet af den islamistiske bevægelse, Hamas, som regerer i Gazastriben.

Ifølge BBC ventes demonstrationerne at fortsætte med samme styrke tirsdag, når mandagens døde er begravet.

Palæstinensere søger dækning for skud fra israelske styrker.
Palæstinensere søger dækning for skud fra israelske styrker. Foto: MAHMUD HAMS
Vis mere

‘Marchen’ har taget sit navn for at markere 70-årsdagen, tirsdag, for fordrivelsen af 700.000 palæstinensere dagen efter etableringen af staten Israel den 14. maj 1948.‘Al-Nakba’ - ‘katastrofen,’ kalder palæstinenserne dagen.

Mens FNs højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra'ad Al Hussein, fordømte israelernes ‘chokerende drab på snesevis,’ forsvarede Benjamin Netanyahu skuddene mod demonstranterne.

»Alle lande har en pligt til at forsvare grænserne,« lød det fra premierministeren, der fik opbakning fra Det Hvide Hus, der placerede ansvaret for de mange døde hos Hamas.

Voldsomme demonstrationer førte til dusinvis af døde ved grænsen mellem Israel og Gazastriben
Voldsomme demonstrationer førte til dusinvis af døde ved grænsen mellem Israel og Gazastriben Foto: IBRAHEEM ABU MUSTAFA
Vis mere

»Der er intet, der kan retfærdiggøre den hensynsløshed og kynisme, som Hamas har udvist ved at opfordre folk til at ty til vold, der udsætter dem for en frygtelig risiko,« lød det fra en talsmand.

Se flere billeder fra mandagens sammenstød herunder:

Foto: JACK GUEZ
Vis mere
Foto: Majdi Mohammed
Vis mere
Foto: MOHAMMED ABED
Vis mere
Foto: Mohammed Salem
Vis mere

Foto: MOHAMMED SALEM
Vis mere
Palæstinensere søger dækning under mandagens uroligheder ved grænsen mellem Gazastriben og Israel. Scanpix/Mahmud Hams
Palæstinensere søger dækning under mandagens uroligheder ved grænsen mellem Gazastriben og Israel. Scanpix/Mahmud Hams
Vis mere