Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Danish Crowns direktør i Kina, Søren Tinggaard, er ikke længere indespærret i sin lejlighed i Kina.

Det fortæller han til B.T.

»I 65 dage har min familie og jeg været i vores lejlighed. Den første måned kom kun ned, når vi skulle testes. Anden måned måtte vi frit gå rundt i gården,« fortæller Søren Tinggaard.

Familien kunne bestille de mest basale dagligvarer online fra en butik i nærheden, og Tinggaard fik lov til at løbe 350 meter lange cirkler rundt om sin boligblok. I boligblokkens gårdområde måtte de også færdes. Men ellers måtte de ikke forlade matriklen.

»Vi har været sammen hele familien, og fokuseret på at lave ting sammen, så vi ikke groede til,« siger direktøren, som medgiver, at myndighedernes håndtering af corona i Kina er anderledes end herhjemme.

1. juni blev langt de fleste restriktioner ophævet i Shanghai-området i Kina, og i dag kan de fleste af de mere end 25 millioner mennesker færdes frit i offentligheden.

Ifølge BBC er omkring 650.000 mennesker dog fortsat begrænset til deres hjem.

»De første to år har vi rendt rundt med armene over hovedet, fordi vi ikke havde restriktioner, som I har haft hjemme i Danmark. Vi har nydt godt af et fantastisk godt system i Kina, hvor man har haft streng kontrol,« siger direktøren og fortsætter: »Og så har vi haft to måneder med noget mere anstrengte restriktioner.«

Tinggaard beretter også at metroen i Shanghai igen er stuvende fuld. Foto: Danish Crown/Søren Tinggaard
Tinggaard beretter også at metroen i Shanghai igen er stuvende fuld. Foto: Danish Crown/Søren Tinggaard
Vis mere

Direktøren mener, at det fra et kinesisk perspektiv har været rettidig omhu med nedlukning. Mandag 6. juni havde Shanghai under 10 tilfælde af coronavirus

Familien, som bor højt oppe i et højhus, fik som den første boligblok i området lov til igen at komme ud i offentligheden, og Søren Tinggaard fortæller, at han tydeligt kan mærke den store forskel på byens summen.

Under nedlukningen – et ord, som det kinesiske styre ikke bryder sig om – har Danish Crowns fabrik fået dispensation til at holde produktionsdelen af virksomheden åbent, fordi de er en fødevarevirksomhed.

Og nu kan Søren Tinggaard så igen møde op på fabrikken, som ligger knap 100 kilometer sydvest for Shanghai centrum.

»Vi har fokuseret på food-service kunder (forretninger som laver mad, red.), men under nedlukningen er det salg gået i stå. Dog er vores salg til 'compound groups' (grupper af indkøbere i beboelseskomplekser, red.) gået godt,« siger direktøren, som mener, det har givet dem gode erfaringer indenfor området.

Danish Crown startede sit kinesiske eventyr i 2019, hvor de åbnede en 17.000 kvadratmeter stor fabrik udenfor Shanghai.

Den 400 millioner kroner dyre Danish Crown-fabrik giver stadig underskud, og diverse coronanedlukninger har ramt fabrikken særligt hårdt, fortalte Danish Crowns adminstrerende direktør, Jais Valeur, tidligere til Finans.

Andre læser også