Hun ville aldrig gå ud i regnskoven på egen hånd. Det er simpelthen umuligt!

Få dage efter, at den irsk-franske teenager Nora Quoirin blev fundet død i junglen i Malaysia, er hendes forældre stadig overbeviste om, at hun har været udsat for en forbrydelse.

Derfor opfordrer de politiet til at blive ved med at undersøge, hvad der rent faktisk skete i minutterne og timerne før, under og efter, at hun forsvandt.

Meabh og Sebastien Quoirin fastholder, det er fuldstændigt utænkeligt, at deres sårbare og udviklingshæmmede datter selv ville kravle ud af vinduet og begive ud i junglen. Hun ville aldrig gå nogle steder uden sin mor, understreger de.

15-årig Nora Quoirin er forsvundet fra sit hotelværelse på Malaysia.
15-årig Nora Quoirin er forsvundet fra sit hotelværelse på Malaysia.
Vis mere

Turen til Malaysia var ellers tænkt som en drømmeferie for familien, som til daglig bor i London.

Lørdag 3. august ankom Nora med sine forældre og to søskende til ferieresortet The Dusun i naturreservatet Berumbun Forest Reserve syd for Kuala Lumpur.

De tjekkede ind og gik i seng, men da hendes søskende vågnede søndag morgen, var Nora væk.

Eneste spor efter hende var et åbent vindue i stueetagen i den to etagers bungalow, hvor teenageren overnattede med sine søskende.

Foto: MOHD RASFAN
Vis mere

I de efterfølgende 10 dage ledte mere end 300 politi- og militærfolk efter den forsvundne teenager med både helikopter, droner og hunde uden af finde det mindste spor efter hende.

Tirsdag i denne uge blev hendes lig så fundet ved et vandfald af nogle tilfældig forbipasserende vandrere - få kilometer fra hotellet.

Politiet har hele tiden ment, at Nora selv er kravlet ud af vinduet.

Og der er heller ikke noget i hverken eftersøgningen eller ved Noras lig, der tyder på, at hun er blevet kidnappet.

Forældrene til den 15-årige Nora Quoirin takker eftersøgningsholdet.
Forældrene til den 15-årige Nora Quoirin takker eftersøgningsholdet. Foto: HANDOUT
Vis mere

Obduktionen viste, at hun havde indvendige skader som følge af sult og stress, og det var det, der havde kostet hende livet.

Da Nora forlod hotellet, var hun iført undertøj, men da hendes lig blev fundet, var hun nøgen.

Politiet fastholder dog, at der ikke er tegn på, at hun er blevet voldtaget eller på anden vis udsat for en forbrydelse.

De sønderknuste forældre udtaler nu til flere britiske medier, at de stadig føler sig sikre på, at deres datter er blevet bortført fra hotellet.

Nora Quoirin.
Nora Quoirin. Foto: LUCY BLACMAN TRUST/ FAMILY / HAN
Vis mere

Derfor opfordrer de politiet til at efterforske dødsfaldet som en kriminal sag.

Charles Morel er advokat for det fransk-irske ægtepar, og han siger til Daily Telegraph, at forældrene ikke udelukker noget på nuværende tidspunkt.

De er nemlig stadig overbeviste om, at Nora umuligt ville have forladt bungalowen frivilligt.

»Vi ønsker ikke bare at sikre, at denne hypotese ikke udelukkes, men at (politiet, red.) arbejder på at opklare det...når man tænke på, hvor stor betydning turismen har i Malaysia og dets image, kan myndighederne have en tendes til at hælde til den teori, at hun gik frivilligt frem for, at hun har været udsat for en forbrydelse,« siger han til avisen.