Tak for spillet – nu skal I bare smutte.

Sådan var scenen sat i Madrid, hvor finalen i damedouble helst skulle ud af vagten i stor hast.

De og en stor del af tennisverdenen er nu stiktossede over, at de ikke måtte holde tale, som det sig ellers hør og bør ved så stor en turnering.

Amerikanske Coco Gauff gik til tasterne og skrev på Twitter, at de ikke havde fået lov til at tale, og takkede så en bred skare.

Madrid-turneringen er kommet under heftig beskydning.
Madrid-turneringen er kommet under heftig beskydning. Foto: Sergio Perez
Vis mere

Opslaget deles flittigt, og topspilleren Ons Jabeur kalder det 'trist og uacceptabelt', mens Victoria Azarenka ytrede, at hun ville få svært ved at forklare sin lille søn, hvorfor hun ikke kunne hilse på ham på tv.

Den tidligere grandslam-vinder Rennae Stubbs kalder det en 'skændsel', at de blev frarøvet deres taletid, og opfordrer WTA til at sørge for, at det aldrig sker igen.

Den anerkendte tennisskribent Ben Rothenberg gik også langt med sin kritik.

'Det er virkelig en af de største fejltagelser i nyere tid, at Madrid Open ikke vil lade dem tale, fordi de har ondt i røven over Cakegate og lidt andet kritik,' skriver han.

Cakegate refererer til, at der blev lagt mærke til, hvor stor forskel der var på en fødselsdagskage til Carlos Alcaraz og Aryna Sabalenka. Den store med tre lag gik til den mandlige stjerne, og den mindre med kun et lag gik til den kvindelige ditto.

'Jeg er overrasket over reaktionen på denne gestus. Carlos havde lige spillet sig i finalen, han spillede på Centre Court, og turneringen foregår i Spanien, selvom det er en international event. PS. Jeg håber ikke, at Rune blev sur over den behandling, vi gav ham,' skrev turneringsdirektør Feliciano Lopez.

Rune fik en kage i Sabalenka-størrelse på sin 20-års fødselsdag.

Den anden del af kritikken mod turneringen kom fra verdens nummer et på kvindesiden, Iga Swiatek, der var sur over, at de skulle spille tennis til klokken 1 om natten.

Imens sad turneringsdirektøren og skumlede på live-tv.