Selvfølgelig findes der homoseksuelle mænd på fodboldholdene - også i Danmark - siger Europarådets Tony Banks. Men de frygter følgerne af at stå frem.
Men sandheden er så ilde hørt, endnu, at han stadig er i den fase, hvor han bare bliver ignoreret fuldstændig.
»Processen mod en erkendelse af, at bøsser i fodbold - og anden holdsport især - diskrimineres, er lige begyndt. Første skridt er, når jeg bliver latterliggjort. Næste fase er, at jeg bliver kaldt farlig. Derefter vil jeg blive kaldt visionær, og til sidst vil man erkende og arbejde imod diskriminationen. De fleste er enige om, at mindst 10 pct. af befolkningen er homoseksuelle. Derfor findes der selvfølgelig også homoseksuelle på fodboldholdene - i Danmark såvel som i alle andre lande.«
Tony Banks har lige været i København og holde foredrag i forbindelse med Eurogames, et sportsarrangement for homoseksuelle i Europa. Han er nu formand for en komité i Europarådet, som arbejder aktivt mod diskrimination af homoseksuelle i sport. Han har henvendt sig til sportsministerierne i alle 43 medlemslande (Europarådet er ikke EU; det er en sammenslutning af europæiske lande i og udenfor EU) for at høre, hvordan de vil modvirke diskrimination af homoseksuelle i sport.
Den største modstand, mod erkendelse af at der findes homoseksuelle mænd i sportens verden, kommer dels fra sportsorganisationerne, som ignorerer problemet, og dels pressen, mener Tony Banks. Og politikerne går heller ikke fri, når de ikke effektivt tager fat om problemet.
»Sportsorganisationerne slår bare ud med hænderne og siger: Vi har ikke hørt om, at det skulle være et problem. Dermed tror de, at de ikke behøver gøre noget ved problemet. Men det er vel logik for perlehøns, at når vi ikke har en eneste åben homoseksuel mand i en holdsport, så er det ikke, fordi de ikke findes, men fordi der er noget, der gør, at de ikke tør springe ud.
Og den hetero-mandsdominerede sportspresse er også en forhindring. Hvis en højprofileret mandlig fodboldsspiller skulle finde på at springe ud, ville pressen straks stå der og spørge holdkammeraterne, hvordan det mon er at skulle bade sammen med en bøsse? Hvad tror I, det betyder for lysten til at springe ud?
Vi må også huske på, at 10 pct. af tilskuerne er bøsser og lesbiske. Men heller ikke de tør reagere, når der bliver råbt homofobiske ting ud over fodboldbanen. I realiteten er det jo dem, der risikerer at blive smidt ud fra stadion eller det, der er værre. Ikke de, der råber,« siger Tony Banks.
Han mener problemet er værst i holdsportsgrene for mænd. Her trives og opmuntres en homofobisk attitude. Men også kvinder og lesbiske bliver generet af en mandsdomineret sportspresse.
»For det første bruger disse heteroseksuelle mandlige journalister uhyggelig megen spalteplads på at omtale kvindernes udseende, deres bh og trusser i stedet for at beskrive deres sportslige præstationer. De kommer først i anden eller tredje række, hvis de overhovedet bliver nævnt. Og når det gælder kvindelige fodbold- eller håndboldhold går hetero-mændene ud fra, at de er lesbiske alle sammen. Bare fordi det er en lækker privat fantasi for disse mænd.
Men på fodboldholdene for herrer er der jo kun mænd, så hvorfor ikke gå ud fra, at de alle sammen er bøsser da? Når David Beckhams udseende bliver meget omtalt, skal man lige huske på, at han også er en meget dygtig fodboldspiller. Det gælder ikke Anna Kournikova, som ser godt ud, men ikke er nogen top-tennisspiller. Hun får udelukkende omtale på grund af sit udseende, og det er utroligt useriøst!«
Men det er ikke kun uretfærdigheden i tingenes tilstand, han kæmper imod: »Det er også uendelig dumt at diskriminere homoseksuelle sportsfolk. Ikke nok med, at det giver dem bekymringer, som går ud over deres sport. Men vi andre går også glip af store sportspræstationer, som kunne give os store oplevelser.«
Tony Banks mener, at sportsorganisationer og politikere bør uddanne og oplyse sportsfolk og medierne om, at det er uklogt og uretfærdigt at diskriminere homoseksuelle sportsfolk. De bør ikke bare læne sig tilbage, men være med til at skabe et miljø, der er trygt for homoseksuelle sportsfolk, så de uden bekymringer kan udøve sporten.
I den proces drømmer han om, at en markant mandlig fodboldspiller gik imod strømmen og sprang ud som bøsse og dermed banede vejen for at få problemet på dagsordenen.
»Først skal vi have problemerne frem i lyset og bearbejdet. Men mit mål er absolut, at vi en skønne dag slet ikke behøver nævne folks seksuelle præferencer mere. At vi bare konstaterer, at den og den sportsudøver har en kæreste af samme køn eller af det modsatte køn - og så er det det.«
Tony Banks er sikker på, at det en dag kommer dertil. Og den dag, vil der ikke være nogen, der længere vil stå ved, at de har diskrimineret homoseksuelle sportsfolk eller nogensinde har været imod at fjerne diskriminationen. Lige som det er sket med kvinders stemmeret eller bevidstheden omkring racediskrimination. Men det vil tage tid.
