Da Vicky Lise Olsen var 14 år, begyndte hun at spise afføringsmedicin for at tabe sig. Og så gav det hende også en følelse af kontrol og at være ren indeni.
»Jeg fik kraftige mavekramper, tarmene trak sig sammen, og så fik jeg diarré. Jeg tog det hver dag i ret store mængder. Jeg var oppe på at tage 25 piller på én gang, inden jeg gik i seng.«
14-årige Vicky Lise Olsen sad og kiggede på psykologen over for hende. Hun havde tabt sig meget de seneste fem år. Hendes forældre var bekymrede, skolen var bekymret, og nu sad hun hos Ungdomspsykiatrien i Næstved.
Psykologen kiggede tilbage på hende. 'Tager du afføringsmedicin, Vicky?' spurgte hun, som om det var det mest almindelige i verden.
Det gjorde hun ikke. Endnu.
»Men der fik jeg en god idé. Jeg vidste ikke, det var en mulighed, men jeg gik ud fra, det var noget, man kunne bruge til at tabe sig, siden de nævnte det,« fortæller Vicky Lise Olsen.
Hun er i dag 27 år, arbejder som sosu-assistent i Vordingborg og har et velfungerende liv.
Men dengang var der ikke andet, der betød noget, end vægten. Hun ville tabe sig, og hun ville have kontrol, så hun gik ned på apoteket og købte afføringsmedicin i håndkøb.
Og hun er langtfra den eneste, der har fundet sig selv i den situation. En ny undersøgelse viser nemlig, at flere end fem procent af 11-årige børn har forstyrret spisning, og at en del af dem bruger afføringsmidler og faster for at tabe sig.
Hun købte det mildeste præparat til at starte med, men efterhånden som hendes tarme begyndte at vænne sig til påvirkningen, måtte der stærkere sager i brug.
»Jeg begyndte at tage noget, der hedder Dulcolax, som man bruger til at tømme tarmene før operation. Det købte jeg også i håndkøb,« siger Vicky Lise Olsen.
Normalt tager man én eller to piller for at føle en virkning, men det var ikke nok for Vicky Lise Olsen.
Gennem tre år tog hun 25 piller hver aften, inden hun gik i seng. Hvad der altså svarer til omtrent en hel pakke.
Når hun så vågnede om morgenen, blev hendes tarme fuldstændig udtømt, og det var den følelse, hun blev afhængig af. Ignorant over for de konstante mavesmerter, der fulgte med, og diarréen, der fortsatte helt til middagstid.
»Jeg fik en følelse af, jeg var ren indeni,« siger hun og fortæller, hvordan det påvirkede hende psykisk, hvis hun af en eller anden grund ikke fik pillerne en dag:
»Jeg isolerede mig, fordi jeg fik den her følelse af, jeg var ulækker, fordi jeg ikke kunne komme af med det. Jeg fik voldsomme humørsvingninger. Jeg kunne faktisk ende med at sidde og ryste.«
Og når hun så fik pillerne, rullede lettelsen ind over hende som en tsunami af eufori og lykke. Det var hendes fix. Som efter en alhoholikers første tår om morgenen kunne hun endelig slappe af.
Og præcis ligesom med alkoholikere skulle Vicky Lise Olsen også have hjælp til at komme ud af misbruget.
»Jeg fik hjælp på spiseforstyrrelsesklinikken i Roskilde. Man bliver nedtrappet på samme måde som folk, der har et alkoholmisbrug. Der bliver lagt en plan uge for uge,« siger Vicky Lise Olsen.
Det tog hende tre måneder at nedtrappe, og selv om det er seks år siden, lever hun stadig med ubehagelige følger.
»Jeg har stadig tarmproblemer og lider stadig af mavekramper. Så det er slet ikke det værd,« siger hun og fortæller, at der kan gå op til 15 år, før hendes krop kommer til at fungere normalt igen.
Det budskab vil hun gerne have ud til de børn og unge, der føler sig forkerte og prøver at komme i kontrol ved hjælp af afføringsmedicin.
»Det handler meget om de idealer, der er derude. Men det kan også handle om ting derhjemme, man ikke har kontrol over,« siger Vicky Lise Olsen og afslutter:
»Jeg har godt nok taget en uddannelse, men det var en svær kamp. Man er træt, utilpas og svimmel. Alle de her bivirkninger påvirker ens hverdag så meget, så man til sidst ikke kan fungere.«
