Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Hønsene rykker ind til byen.

Det lyder umiddelbart en anelse skørt, men det er virkeligheden.

I takt med at det blandt andet er blevet varslet, at det bliver dyrere at købe æg i supermarkederne, så er flere begyndt at købe høns.

Det fortæller ejer af Rosengård Friland Mette Jansen, der sælger høns til både private og erhverv i Jylland, på Fyn og Sjælland.

»Efterspørgslen på høns er eksploderet. Vi sælger flere, end vi gjorde i 2021. Jeg tror, det skyldes flere ting, hvor prisen på æg selvfølgelig også spiller ind,« fortæller hun til B.T.

Ifølge Mette Jansen er usikkerheden i forbindelse med krigen med til, at flere er begyndt at kigge på de mere nære værdier, og derfor vælger at tilegne sig høns.

Og det er ikke kun æggene, der er steget – Også hønsenes pris har fået et nøk op.

»Vi har sat prisen op som følge af de usikre priser på foder, energi og andet,« fortæller Mette Jansen.

Men det afholder altså ikke folk fra at købe høns.

Hos Aarhus Kommune oplever de ligeledes en stigning i antallet af borgere, der har erhvervet sig høns, efter æggepriserne er steget.

De oplyser, at man må have op til 30 høns i byen, men at man skal sørge for, hanen først galer efter klokken 7 – og så skal man passe på rotterne.

Kommunen anbefaler dog, at kommende hønseejere orienterer naboerne om det nye projekt – og at man passer på støj- og lugtgener.