Er det over grænsen at sammenligne fostre med pålæg i debatten om fri abort?
Det er der delte meninger om på det sociale medie X.
Her skriver Sofie Mosgaard, kultur -og ligestillingsordfører i Venstres Ungdom:
»Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram?«.
Og det er faldet flere for brystet.
»Føj en klam og mærkelig sammenligning,« skriver en bruger, mens Helsingørs borgmester Benedikte Kiær kalder det »afstumpet.«
Selv forklarer Sofie Mosgaard, at tweetet er en joke.
»Det er jo en vittighed. Jeg har skrevet en hel masse om abort og kvinderettigheder, og jeg ville peppe det lidt op, skyde lidt humor indover,« siger ungdomspolitikeren.
En lille baglandsvittighed
Joken henviser til, at et flertal i Etisk Råd netop har anbefalet at rykke grænsen for fri abort fra 12. til 18. graviditetsuge, hvor et foster typisk vejer 220 gram.
»Det er en lille baglandsvittighed. En klassisk, vestjysk floskel om, at alt kød under 200 gram, det er bare pålæg,« siger Sofie Mosgaard, der selv er fra Vestjylland.
En baglandsvittighed?
»Altså, det er en gammel bøf-joke, at en bøf under 200 gram slet ikke er en rigtig bøf. At en bøf skal være stor, ellers gælder den ikke.«
Og hvad er formålet med joken?
»Det er at stille et lidt karikeret billede op af, at nogle tillægger fostre mere værdi end kvinders ret, og at den værdi med et fingerknips ændrer sig ud fra en ugegrænse, der så sætter rammerne for kvinders rettigheder,« siger Sofie Mosgaard.
Synes du, det er lykkedes at være sjov?
»Altså, jeg synes, det er uhyre morsomt, men jeg kan også læse mig til, at nogen ikke synes det.«
Sofie Mosgaard har ikke fortrudt sit tweet, men er ked af, at enkelte er blevet stødt over sammenligningen, fordi de ufrivilligt har mistet et barn inden uge 18.
»Det er jeg ked af, for det var ikke min intention, at barnløses følelser skulle komme i klemme. Deres sorg er jo så anerkendelsesværdigt som noget. Men de to samtaler skal helt adskilles, mener jeg.«
Kritiserede selv sammenligning med dyrevelfærd
Få timer før, Sofie Mosgaard skrev sin pålægsjoke, kritiserede hun selv tidligere Venstre-minister Søren Pind for at bringe dyrevelfærd ind i debatten om abortgrænsen.
Her kritiserede Søren Pind ønsket om at hæve grænsen til 18 uger, og skrev blandt andet:
»Det er fattigt. Åndsfattigt. Overfladisk. Dyrevelfærden har en mere intellektuel debat end det.«
Til det svarer Sofie Mosgaard:
»Som kvinde sætter jeg meget stor pris på, at mine rettigheder bliver debatteret på nogle andre præmisser end dyrevelfærd. Venstres Ungdom støtter 100 % op om, at hæve grænsen.«
Hvorfor bliver du forarget over, at han taler om dyrevelfærd, når du få timer efter selv laver en pålægsjoke?
»Jeg synes, der er mega stor forskel. Jeg mener jo, det er ret klart, at mit tweet er en joke. Og jeg tror da, Søren Pind mener det. Og her blev jeg bare forarget over, at han som tidligere partifælle bringer dyrevelfærd ind i debatten på den måde.«
Har flere jokes i ærmet
Flere har brugt Sofie Mosgaards tweet som eksempel på, at dem, der vil hæve grænse for fri abort, ikke har nok fokus på fosterets rettigheder.
Fylder fosterets rettigheder for dig?
»Selvfølgelig gør det. Det er en ekstremt svær afvejning. Det er jo også derfor, vi har debatten, ellers havde det været easy peasy at sætte en grænse. Det er det ikke, fordi det netop også er en afvejning af, hvornår et liv er et liv. Her er det et spørgsmål om, hvornår kvindens ret til at bestemme over eget liv vægter højere end fosterets, og der mener jeg, det er længere henne end der, hvor grænsen er i dag,« siger Mosgaard.
Så mener du, at fosteret på et tidspunkt har ret til en form for beskyttelse, man skal tage hensyn til?
»Det er en svær debat, for rent praktisk kan det blive noget rod at anerkende fostre som borgere i en retsstat, men derfor kan vi som mennesker anerkende, at det er et lille liv, der selvfølgelig på et tidspunkt har en værdi.«
Så sætter du vel også grænsen et sted for, hvornår grænsen går, og fosterets rettigheder fylder mere?
»Ja, det gør jeg også. Men det er meget flydende, og jeg kan ikke give dit et ugetal for, at der går grænsen.«
Har du egentlig flere jokes i ærmet om det?
»Uha, det tør jeg slet ikke. Jeg kan godt følge, at nogen mener, det er en grov joke, men jeg synes egentlig ikke, den er over grænsen. Jeg havde en del flere, som jeg tror, havde været mere uspiselige.«
Vil du sige bare én af dem?
»Nej, det får du mig ikke til.«
