På trods af den gradvise genåbning af landet, har flere danske museer svært ved at komme tilbage.

Det skriver TV 2 Lorry.

Der mangler simpelthen gæster, lyder fra for eksempel Christian Struckmann Irgens, der er slotschef ved Kronborg Slot.

»Det er klart, vi får et mindre råderum, hvis der ikke kommer nogen og besøger os. Vi er afhængige af at tjene penge, det er der ingen tvivl om. Så jeg håber, at danskerne vil komme og besøge os i år,« siger han.

Forklaringen på de pressede museer skal findes i manglen på turister.

På Kronborg Slot er man nede 70 procent i forhold til besøgstaller i 2019.

Og kunstmuseet Louisiana sukker efter de svenske stamgæster, de normalt får besøg af.

De har i øjeblikket kun halvdelen af de besøgende, de normalt har på nuværende tidspunkt.

Også Vikingeskibsmuseet i Roskilde er i problemer. De har mistet 92 procent af deres gæster, hvis man sammenligner med et normalt år.