Enhedslisten vil nu gøre Israel-Gaza-konflikten til et kommunalt anliggende.
Partiets seks medlemmer på Frederiksberg Rådhus har nemlig stillet forslag om, at der skal oprettes støttegrupper for dansk-palæstinensere, der skal have mulighed for samtaleforløb med krisepsykologer som følge af krigen mellem Israel og Hamas.
Betalt af skatteyderne.
Enhedslisten vil også navngive en ikke nærmere bestemt plads på Frederiksberg for 'Palæstinas Plads', ligesom partiet vil have kommunalbestyrelsen til at holde et minuts stilhed for ofrene i Gaza.
Jøderne er ikke nævnt med et ord i forslaget, og det vækker kritik.
»Det er voldsomt ensidigt. Det er ikke en kommunal opgave at føre udenrigspolitik og tage parti for den ene side af konflikten ved gøre de civile ofre i Gaza til noget særligt,« siger den konservative rådmand på Frederiksberg Rådhus, Nikolaj Bøgh.
En af forslagsstillerne er Enhedslistens Anja Lundtoft.
Anja Lundtoft, hvor er israelerne i jeres forslag? Skal jøderne ikke også have hjælp. De kan jo også have familiemedlemmer, der er blevet dræbt eller såret under terrorangrebet 7. oktober?
»Israelere og jøder er ikke nødvendigvis det samme. Vi har et langt større antal borgere med palæstinensisk baggrund end israelere. Lige nu er det Gaza, der bliver tæppebombet, så der er stadig langt flere dansk-palæstinensere, der er i krise. Men hvis der er nogen, der vil foreslå støttegrupper til herboende israelere, så skal de være velkomne til det,« svarer Anja Lundtoft.
Er det ikke ensidigt kun at lade den ene part indgå i forslaget?
»Alle er berørte af af angrebet den 7. oktober og den efterfølgende bombardering af Gaza med sult og død til følge. Så lige nu synes jeg, det er åbenlyst, at det er folk med familie i Gaza, der er hårdest ramt. Men hvis der står nogle israelere og er kede af det, så skal de kunne søge om hjælp som alle andre.«
Hvis man viser, man er jøde, så er der en reel risiko for at blive intimideret her i Danmark. Er det ikke et problem, I burde løse?
»Jeg ved ikke, hvilket reelt problem, der er. Jeg har istedet hørt, at der er nogle, der bliver råbt af, når de går med palæstinensiske tørklæder. Jeg er ikke antisemit og har intet imod jøder.«
Skulle I ikke foreslå en krisetelefon for jøder, der bliver udsat for antisemitisme?
»Det kunne dag godt være, man skulle det. Det var da en udmærket idé, det er bare ikke det, som vores forslag går på«.
Er der et problem med antisemitisme i Danmark?
»Folk er sure på staten Israel. Det er noget andet.«
Så du mener ikke, at det palæstinensiske miljø udgør en sikkerhedsrisiko for danske jøder?
»Jeg er ikke en del af den danske sikkerhedstjeneste, så det ved jeg ikke«.
Tror du, man kan kan gå til en pro-palæstinensisk demonstration med et israelsk flag?
»Jeg ved, at til de propalæstinensiske demonstrationer har der været jøder, der har gået i grupper ved siden af. Der er blevet budt varmt velkommen«.
Meldingen fra de jødiske interesseorganisationer er lidt en anden…jøderne føler sig utrygge. Ville det være noget, du kunne adressere i et forslag, at man kunne hjælpe jøderne i Danmark?
»Jeg er antiracist hele vejen igennem. Og hvis der er jøder, der henvender sig til mig, så ser vi på det. Men det er der ikke nogen, der har gjort,« siger Anja Lundtoft.
