Det er frygten for en snarlig krig med Rusland, som nu får helt konkret betydning for Danmark og det danske forsvar.
En lang række investeringer opgraderes og fremrykkes. Vi skal da også tage truslen mod øst yderst alvorligt, siger en ekspert.
På et pressemøde onsdag kunne statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) fremlægge en opdateret plan for det danske forsvar over de kommende år.
Den plan betyder, at det danske forsvar får ekstremt travlt, lyder dommen fra Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.
»Det er ambitiøst. Og der er sket en del siden sidste års forsvarsforlig,« siger han.
Her hentyder han til, at det langt fra er første gang, vi har set regeringen holde et pressemøde om opgradering af de danske militære kapaciteter siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.
Men denne gang kommer der yderligere fart på.
Og det overrasker ikke Anders Puck Nielsen.
»Det er en anden sikkerhedstrussel fra Rusland nu end for et år siden. Krigen i Ukraine fortsætter, og nu er der tvivl om, hvorvidt USA vil komme de europæiske lande til undsætning,« siger han med henvisning til, at den måske kommende amerikanske præsident Donald Trump har sået tvivl om sin opbakning til NATO, hvis han skulle blive genvalgt til efteråret.
Faktisk forventer Anders Puck Nielsen, at de europæiske lande kommer til at blive endnu mere ambitiøse, end tilfældet har været hidtil.
»Jeg kunne godt se for mig, at målet om at bruge to procent af BNP på forsvar kunne blive hævet. Måske til 2,5 procent,« siger han.
I den netop fremlagte plan fra regeringen lægges der op til flere ting.
Den første er, at Danmark skal kunne præsentere en såkaldt tung brigade på 6.000 soldater til 2028. Det inkluderer også indkøb af flere infanterikøretøjer og kampvogne.
»Den skal være en del af NATOs samlede forsvar. USA trækker sig mere, så de europæiske lande har en ny rolle i forhold til afskrækning. Den brigade skal samtidig kunne indgå i et samarbejde med tyske, polske og engelske tropper,« forklarer Anders Puck Nielsen.
Videre i den opgraderede plan kan man læse, at Danmark regner med at bruge omkring 19 milliarder kroner på 'to kortrækkende og ét langtrækkende jord-baseret luftforsvarssystem, som vil kunne bidrage til at beskytte Danmark mod angreb fra luften', som det står i et faktaark fra Forsvarsministeriet.
Og netop her vil det være en enorm opgradering for Danmark, vurderer Anders Puck Nielsen.
Det skyldes ganske enkelt, at vi ikke har et luftforsvar i dag.
»Luftforsvar er en kæmpe mangel. Det er ud fra den helt konkrete trussel om en krig med Rusland. Her er det ikke sikkert, vi vil se russiske tropper på dansk jord, men det er helt forventeligt, at vi vil opleve missil- og droneangreb,« siger Anders Puck Nielsen.
På spørgsmålet om, hvorvidt tre landbaserede luftforsvarssystemer er nok, svarer han:
»Man skal starte et sted. Og det her er en begyndelse.«
Et tredje punkt i den opgraderede plan er, at Danmark skal anskaffe sig en antiubådskapacitet, som det hedder.
Det drejer sig om, 'at opbygningen af dansk antiubådskapacitet færdiggøres i 2029 samt at fremrykke anskaffelsen af de torpedoer, som blev besluttet med første delaftale', som det skrives.
Også det giver god mening, lyder dommen fra Anders Puck Nielsen.
»Der er en stor risiko for russiske ubåde i dansk farvand. Og vi skal holde vores farvande åbne, så vores allierede kan sejle igennem, samt sikre, at russerne ikke udlægger miner i dansk farvand,« siger den danske ekspert.
Det sidste punkt er, at Danmark skal fremrykke investeringer i ammunition. Specielt de såkaldte nærluftforsvarsmissiler, som skal beskytte mod droner og missiler.
»Vi skal opbygge et lager af ammunition. Og vi kan ikke bare bestille ammunition, og så kommer det hurtigt. Vi skal have ammunition, så der er mere end til én tur på vores fregatter og til mere end 14 dage på vores kampfly,« siger Anders Puck Nielsen.
Han fortæller, at onsdagens opgradering kommer på baggrund af en helt virkelig trussel, som vi står over for.
»Vi står ikke et godt sted, og de europæiske lande har fået et wakeupcall. Vi står med en reel risiko for krig med Rusland inden for få år,« siger Anders Puck Nielsen og uddyber:
»Forsvaret får drøntravlt. Det er en kæmpe opgave. Og der er langt hen fra der, hvor vi står nu,« siger han.
