Dronning Margrethe fortæller nu, at hun ikke altid har været lige dygtig til at være mor.

Kommentaren falder i TV 2s dokumentar 'Et liv som dronning', da Hendes Majestæt genser en gammel tale.

I den siger prins Henrik, at Dronningen 'på næsten mirakuløs vis har du formået at være både mor og monark'. Men de pæne ord er ikke helt sandfærdige, hvis Dronningen skal være helt ærlig.

»Ja, det var pænt sagt af min mand, men jeg var nok ikke altid lige dygtig til det. Det ved jeg godt. Man kan eventuelt spørge drengene – eller de to voksne mænd, som de jo er for længst,« siger dronning Margrethe.

Dronning Margrethe og kronprins Frederik med Berlins borgmester, Michael Müller, foran Brandenburger Tor.
Dronning Margrethe og kronprins Frederik med Berlins borgmester, Michael Müller, foran Brandenburger Tor. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Allerede i 2009 fortalte Kronprinsen ærligt, at han ville opdrage sine børn anderledes, end han selv var blevet opdraget.

»Min mor havde barnepiger og guvernanter til at sørge for min opdragelse. Jeg havde ikke meget med mine forældre at gøre, førend jeg fyldte 21 år. Da jeg var lille, blev jeg – vasket og med børstede tænder – præsenteret for dem, og derefter blev jeg lagt i seng. Jeg ser stadig min barnepige – hun var med til vores bryllup – men jeg vil under ingen omstændigheder opdrage mine to børn på den måde,« sagde Kronprinsen til det amerikanske magasin Parade.

I bogen 'Under bjælken' fra 2016 sagde Kronprinsen også, at han ikke følte sig godt nok klædt på til fremtiden som kronprins og konge. Da kronprins Frederik var barn, sagde prins Henrik til prinserne:

»'I er ikke lige, for Frederik skal være konge! Du, Joachim, er hans bror, men du skal ikke være konge'. Så var de klar over det. Jeg sagde også: 'Jeg vil, at I begge skal være mennesker, og jeg vil opdrage jer på samme måde, men den ene af jer bliver noget særligt. Og du skal vide, Frederik, at du vil have et stort ansvar resten af dit liv'. Bon,« sagde prinsgemalen.

Dronningen, kronprinsen og prins Christian kører over den gamle grænse i karet, ved Frederikshøj, søndag den 13. juni 2021.
Dronningen, kronprinsen og prins Christian kører over den gamle grænse i karet, ved Frederikshøj, søndag den 13. juni 2021. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Det var noget, der gjorde Kronprinsen ked af det som barn.

Men Dronningen var glad for at have prinserne med på slæb, når hun var på arbejde.

»De var ikke altid lige begejstrede for at være med rundt. De skulle stå og sige pænt goddag og vente på, at der skete noget. Vi tog dem lidt med, men ikke til det hele,« forklarer Dronningen i det nye TV 2-program.

Hun slutter med at understrege, at hun har opdraget kronprins Frederik og prins Joachim til at yde deres bedste, når de er på arbejde.

»Da de blev lidt ældre, havde de godt af at vide, at her skal man altså gøre sig lidt umage,« forklarer dronning Margrethe.

Dronning Margrethe og kronprins Frederik besøger Stiftung Flucht, Vertreibung, Versöhnung i Berlin, torsdag den 11. november 2021.
Dronning Margrethe og kronprins Frederik besøger Stiftung Flucht, Vertreibung, Versöhnung i Berlin, torsdag den 11. november 2021. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere