Gæstfriheden på Kreta er legendarisk, og ville – hvis den kunne hældes på flaske og sælges – kunne redde den skrantende græske økonomi, mener Spies-guide Morten Stausholm
Kreta er med sine næsten 10.000 kvadratkilometer Middelhavets næststørste ø og byder alene af den grund på så mange oplevelser, at de umuligt kan nås på en uges eller to ugers charterferie.
Derfor begrænser vi os i denne artikel til at fortælle om den vestlige og centrale del af øen med Chania som hovedbyen.
Langt fra Grækenland
Hvad mange af nutidens charterturister næppe tænker over er, at øen indtil for bare 100 år siden faktisk var en selvstændig nation, hvorfor man da også her finder en række traditioner, madvaner og dialekter, som adskiller sig ganske meget fra tingene i det øvrige Grækenland.
»Det er ikke mindst fænomenet ’filoxenia’, der er noget helt særligt og vel ligefrem kan opfattes som et kretensisk ’trademark’,« forklarer Spies-guiden Morten Stausholm, som har vist tusinder af danske turister rundt på sit elskede Kreta.
»Filoxenia betyder gæstfrihed, men udtrykket dækker over meget mere, og alle kretensere udviser dagligt filoxenia. Både over for hinanden og da især over for turisterne, hvad jeg ved, de mange danske turister sætter stor pris på. Bydes man på et ekstra glas vin eller en øl, gratis dessert eller frugt til maden, så er det ikke et salgskneb for at få folk til at komme igen. Det er en gestus givet af kretensisk hjertevarme. Mange påstår da også, at den græske økonomi ikke havde set så dyster ud, hvis man bare havde kunnet hælde filoxeniaen på flasker og sælge den til resten af verden,« griner Spies-guiden, der kender øen på kryds og tværs.
Hvad SKAL man opleve på Kreta?
»Seværdighederne på Kreta er utallige, men skal jeg nøjes med at udpege tre stensikre hit, så må det blive Samariakløften, strandområdet Matala og Europas højeste bungyjump fra en bro, nemlig Aradena,« påpeger Morten Stausholm.
»Samaria er Kretas største nationalpark, hvor ikke mindst turen gennem den 18 km lange kløft, som begynder i højderne og ender ved det krystalklare libyske hav, er en formidabel oplevelse. Attraktionen er da også med i bogen ’100 Must Do Things Before You Die’, og godt 500 mennesker tager turen hver dag.«
»Matala er et noget specielt strandområde beliggende ved en kalkstensklippevæg med masser af grotter. I forne tider brugt som begravelsesplads af romerne, og i 1960erne oplevede området en mindre invasion af amerikanske hippier, som her fandt et frirum og proteststed mod Vietnamkrigen. En del af dem bor her stadig og står nu bag en ret populær musikfestival i juni.«
»Bungyjump i Aradena er et adrenalin-sus af de større. Fra maj til september kan man hver weekend udfordre sig selv med et elastikspring fra den 138 meter høje bro,« lokker Morten Stausholm, der dog bliver helt tavs, da jeg spørger til, hvorvidt han selv har turdet.
Strande i verdensklasse
Kreta er for mange lig med badeferie. Hvor skal man lufte badetøjet?
»Med 143 blå flag er strandlivet på Kreta selvfølgelig fantastisk og med strandene Elafonissi og Falassarna endda i absolut verdensklasse. De er naturligvis og fortjent meget søgte, men der er masser af gode mere lokale alternativer.«
»På Akrotiri-halvøen er Stavros en af de mest oplagte. Det er en afslappet og behagelig bugt beliggende på den nordvestlige del af halvøen og så endda med et drys Hollywood-stjernestøv. Filmen ’Zorba the Greek – Dans for mig Zorba’ blev indspillet her for et halvt århundrede siden med legendariske Anthony Quinn i en af de bærende roller. Tre Oscar-statuetter fik filmen, og Mikis Theodorakis musik er verdensberømt og vist også kendt af de fleste danskere,« mener Morten Stausholm og nynner et par strofer fra det legendariske lydspor.
Halvøens mest familievenlige strand er til gengæld Marathi med gode spisesteder og krystalklart vand, mens den mest hemmelige er Seitan Limani, forklarer Spies-guiden videre: »Indtil for tre år siden var stranden stort set utilgængelig og ukendt, men nu har man heldigvis forbedret vejen dertil, hvilket en del af vore gæster i dag nyder godt af. Stranden ligger nord for lufthavnen, men hverken kort eller gps viser nødvendigvis vej dertil. Så spørg de lokale om vej,« påpeger han og opfordrer samtidig til, at man afslutter en strandtur til halvøen på den måske bedste café – KokoVaia – som ifølge ham i hvert fald er caféen med den bedste solnedgangsudsigt.
Uden mad og drikke … Kan du anbefale et par gode spisesteder?
»Masser,« griner Morten Stausholm, og det synes klart, at vi har ramt en af hans store interesser:
»Frokostrestauranten Kouzina er blevet en af Chanias populæreste. Den ligger et stykke væk fra øens mere populære steder og er derfor fortsat en delvist skjult skat. Maden er lokal, og omgivelserne er som i et køkken – deraf navnet – og man peger bare de retter ud, man vil have fra det store komfur. Prøv bl.a. de fyldte zucchini-blomster, et kulinarisk højdepunkt på en Kreta-ferie,« lover han.
Et dansk twist
Lidt mere stjernestøv a la Hollywood kan drysses over Kreta-ferien – endda med lidt hjemligt islæt – hvis man besøger restauranten Thalassino Ageri. ’Havets brise’ betyder navnet, hvilket giver god mening, da man sidder næsten med fødderne i vand og spiser sin middag. Restauranten ligger i Chalepa, det gamle rigmandsområde i Chania, og blev brugt som kulisse i filmen ’The Two Faces of January’ baseret på Patricia Highsmiths bog af samme navn. Umiddelbart ringer det måske ikke for de fleste, men det hjælper nok at fortælle, at Viggo Mortensen havde hovedrollen.
Den bedste restaurant i Chania er ifølge Morten Stausholm Zepos med sit brede udvalg af kød og fisk, topservice og en vidunderlig udsigt over havnen. Og god på en noget anderledes måde er restaurant Markos, som er startet ved lidt af en tilfældighed:
»Familien bag restauranten elskede at byde venner og familie på mad og en fætter til Markos, taxichaufføren Manoussos, var vild med at invitere sine taxikunder på en ægte kretensisk madoplevelse. Rygtet spredtes, og snart kom der flere og flere gæster til, så familien var nødt til at indrette garagen med borde og stole. En vidunderlig ægte oplevelse er det at besøge stedet, hvor et måltid altid afsluttes med, at gæsten bydes på lidt vandmelon. Igen et udtryk for den kretensiske filoxenia,« forklarer Spies-guiden begejstret.
»Restauranten ligger imellem Kato Stalos og Oano Stalos lige uden for Chania. Stort set alle taxichauffører kender stedet, da de med garanti har spist der selv,« slutter Morten Stausholm.
