Lyt til artiklen

Hvad ville det koste ekstra at købe særlig gode influenzavacciner til ældre?

Det må borgerne ikke vide til trods for, at prisen bruges som argument til at droppe vaccinerne, som de to sidste år blev tilbudt særlig sårbare danskere.

B.T. har igennem en række artikler afdækket, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i år har valgt at spare de penge, det vil koste at købe influenzavacciner, som reducerer antallet af ældre, der bliver syge og skal indlægges.

Hverken Sundhedsstyrelsen eller Statens Serum Institut ønsker dog at oplyse, hvor mange penge sundhedsvæsenet sparer på ikke at købe de mere effektive vacciner.

Og det gør sundhedsminister Magnus Heunicke heller ikke, da det lykkes B.T. at få ministeren i tale efter at have prøvet flere gange gennem to uger.

Hør ministeren afvise at svare på spørgsmålet øverst i artiklen.

Ifølge B.T.s oplysninger koster højdosis-vaccinen omkring 200 kroner mere end den standardvaccine, som alle voksne danskere i år tilbydes.